Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Skolevejledning

MultiMedia UddannelsesGuide 1998/99

Keld Andersen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Redaktør T. Uffe Johansen

75 sider, 60 kroner inklusive moms og forsendelse

Specialbladsforlaget

E-mail: dina@avm.dk

Noget med edb er en ofte hørt sætning på vejlederkontoret og i klassen, når der tales om fremtidsjobbet. Imidlertid kan det være svært at finde en dækkende oversigt over de uddannelser, der direkte fører frem mod 'noget med edb'. Dette noget kunne være multimedier. En stor hjælp er derfor denne 'Uddannelsesguide' til multimedieområdet, Danmarks eneste samlede oversigt. Selvom det kun er anden gang, guiden udkommer, er der alligevel en stigning i antallet af multimedieuddannelser på 70 procent. Det er den hastigt voksende teknologi, der betinger udviklingen. I kontante tal er der 260 undervisningstilbud omtalt.

Megen uddannelse på dette område har været på kursusplan - ofte på private initiativer. Nu er området tydeligere funderet i det ordinære uddannelsessystem, så universiteter, handelshøjskoler, tekniske skoler, handelsskoler og andre har egentlige, godkendte, SU-berettigede (statens uddannelsesstøtte), multimedieuddannelser.

Guiden indledes med et afsnit, der beskriver arbejdet i multimediebranchen, og hvorfor der kræves mange forskellige kvalifikationer, bløde og hårde, for at indgå i de produktionsgrupper, der typisk arbejder på projektbasis. Selve processen i et professionelt, typisk projekt gennemgås. Hvem gør hvad? På baggrund heraf beskrives uddannelserne systematisk efter niveau og målfunktion. Funktionerne er produktionsledelse, fagspecialister og assistenter. En tilgang til området findes i form af forberedelseskurser. Denne systematik tydeliggøres i det grafiske layout. Hver uddannelse og hvert kursus er beskrevet med indhold og niveaudeling, og de er opstillet geografisk efter landsdele og postnumre. Alt sammen meget brugervenligt. De beskrevne uddannelser har betegnelser som multimediedesigner, mediekoordinator, IT-vejleder (informationsteknologi) - Lærerhøjskolens PD-uddannelse er med - men også de mere kendte som billedjournalist og fagfotograf er nævnt. Læsenøglen giver oplysninger om adgangskriterier, varighed og erhvervsmæssigt sigte, om der er kursusafgift, eller om det er en offentlig, gratis uddannelse, og om den er SU-godkendt. Guiden er bestemt uundværlig på vejlederkontoret, og den bør også kunne lånes ud.

Keld Andersen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolevejledning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS