Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skolevejledere på sidespor

Klasselæreren eller en anden kvalificeret kan fremover føre vejledningssamtaler

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
25. maj 2000, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

En måned før sommerferien har Undervisningsministeriet ændret væsentligt i den bekendtgørelse om uddannelsesplaner i folkeskolen, som har dannet grundlag for arbejdstidsforhandlingerne for skolevejlederne.

Folkeskolen nr. 21 2000

Det bliver alligevel ikke et krav, at skolevejlederen skal gennemføre en årlig samtale med alle elever i 6. og 7. klasse og mindst to årlige samtaler med eleverne i 8.-10. klasse. Det er lykkedes Kommunernes Landsforening at få ministeriet til at bløde op på formuleringerne i den endelige bekendtgørelse, så samtalerne i 6.-8. klasse nu kan udføres af skolevejlederen, klasselæreren eller 'en anden kvalificeret medarbejder'. Antallet af årlige vejledningssamtaler for 6.-8. klasse er heller ikke fastlagt.

'Bekendtgørelsen er blødt op, så der ikke er tale om øgede krav, og den dermed er udgiftsneutral', siger kontorchef Jørgen T. Møller, Undervisningsministeriet.

Konsulent Søren Christiansen, Kommunernes Landsforening, betegner den endelige bekendtgørelse som et tilfredsstillende resultat:

'Vi har fået en større fleksibilitet, hvor flere beslutninger er lagt ud til kommunal beslutning - den samme fleksibilitet, som fandtes i bekendtgørelsen om skolevejledning fra 1996'.

Rystet

For skolevejlederne og deres faglige forening Tandhjulsforeningen er sidste øjebliks-ændringerne i det udkast til bekendtgørelse, der har været kendt siden efteråret, derimod en stor skuffelse.

'Jeg er i gang med at nærlæse og dissekere, men jeg må sige, at jeg er noget rystet over formuleringerne', lød det fra Tandhjulsforeningens formand Per Rye, umiddelbart efter at ministeriet havde offentliggjort bekendtgørelsen.

'Det er stadig skolevejlederens ansvar, at eleverne udarbejder uddannelsesplaner - men arbejdet kan udføres af forskelligt 'kvalificeret personale'. Vi har aldrig sagt, at vi ikke ville samarbejde med klasselæreren', siger Per Rye, som mener, at intentionerne om at styrke vejledningen er blevet udhulet.

Han betegner det som både frustrerende, urimeligt og vanvittigt, at ændringerne kommer kun en måned før sommerferien.

'Uanset hvad indholdet så måtte blive, burde man anstændigvis være kommet med bekendtgørelsen på et tidspunkt, hvor man kunne nå at indarbejde den i implementeringen af Overenskomst 99'.

'Jeg kan kun opfordre kommuner og skoleledere til at holdt fast ved de oprindelige intentioner, og så må vi som skolevejledere arbejde på, at de steder, hvor der er sat timer af til, at skolevejlederen udfører arbejdet, sker der også en højnelse af kvalitetsniveauet. Nu må vi vise, hvordan det skal gøres', lyder det fra Per Rye, der selv er skolevejleder på Sæby Skole.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolevejledere på sidespor

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS