Skoletid

I skoledebatten er der lige nu ét fokus, og det er, at alt, hvad vi gør, skal være evidensbaseret. En anderledes tænkning er at acceptere det vilkår, at man for at kunne arbejde kvalitativt med læring og udvikling må prøve at forstå, hvad der sker med børn, mens de er elever. Til det har vi brug for forskning i læringsvilkår, -potentialer og -muligheder. For hvad ved vi om tiden i skolen?

"Skoletid" af Harriet Bjerrum Nielsen er et fyldigt bidrag i denne kategori. Bogen er oplivende som velskrevet skønlitteratur og spændende som en hemmelig læst dagbog. Den er resultatet af mange års feltforskning, hvor Bjerrum Nielsen har fulgt den samme klasse fra 1.-9.

Ifølge forfatteren sker der ofte det, at de tre vigtigste projekter for en elev teoretisk set studeres og betragtes separat. De tre projekter er for det første tilegnelse af faglige færdigheder og kompetencer, for det andet etablering af en gruppe af jævnaldrende og at finde sin plads i den og for det tredje at deltage i klassens kommunikationsformer og autoritetsrelationer.

I bogen observeres, beskrives og undersøges de tre kategorier samtidig, fordi de i elevernes liv netop ikke kan skilles ad. Forsøget går ud på at finde ud af, om man med denne kombinerede tilgang kan skabe en anden teoriforståelse for børns udviklings- og læringsbetingelser.

Det må siges at være lykkedes. Jeg er inspireret og gjort klogere på mange sammenhænge i og aspekter af skolelivet. Konklusionen er klar: Tiden i skolen er meget andet end blot skoletid. Hvis man som lærer havde tid til at læse en bog som denne, kunne der måske spares lidt på indkøbet af evidensbaserede metodebøger!