Rune Schjerbeck, der er tillidsrepræsentant for akademikerne, og Elsebeth Aller, der er tillidsrepræsentant for de læreruddannede ansatte i Skolestyrelsen, fremhæver begge, at ledelsen har lyttet til medarbejdernes ønsker om, hvordan afskedigelsesrunden skulle forløbe. De sidder klar i morgen til at hjælpe med rådgivning, når afskedigelserne varsles.
Mange af de resterende knap 60 ansatte i Skolestyrelsen forventes at skulle arbejde i en nyoprettet Kvalitets- og Tilsynsstyrelse fra 1. marts under ledelse af Per Hansen, som i dag sidder i Institutionsafdelingen i ministeriet. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen får mange af de opgaver, som hidtil har ligget i Skolestyrelsen - nationale test, afgangsprøver og tilsyn med kvaliteten i frie skoler og folkeskoler - men fremover slås opgaverne sammen med de tilsvarende opgaver på de andre uddannelsesniveauer, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.
"Vi føler os godt underrettet, og vi kan godt se, at der kan være en styrke i et tættere samarbejde med ungdomsuddannelserne", understreger Elsebeth Aller.
Hvor mange medarbejdere fra Skolestyrelsen, der skal følge med styrelsens direktør Martin Isenbecker over til den afdeling, han nu bliver leder af, er endnu ikke helt afklaret. Han skal fremover lede en samlet afdeling for almene uddannelser i den nye Uddannelsesstyrelse - hovedsagelig en fusion af gymnasieafdelingen og grundskoleafdelingen. Han ser ikke nogen problemer i, at ministeriets arbejde med skolens indhold dermed også fremover skal være adskilt fra prøver og test:
"Den deling af opgaverne har jo fungeret rigtig godt på folkeskoleområdet. Med den nye Kvalitets- og tilsynsstyrelse får vi en yderligere specialisering i prøver, test og evaluering, som er noget af det, vi har brugt rigtig meget tid på i Skolestyrelsen", siger Martin Isenbecker.
Undervisningsministeriets nye struktur er gældende fra 1. marts.
Skolestyrelsen skal ’kun’ afskedige 2½
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.