Skolestrukturen fylder overraskende meget i valgkampen

DR Nyheder har spurgt landets 98 borgmestre, om der vil blive lukket skoler i deres kommune, hvis de bliver genvalgt. Af de 81 borgmestre, der har svaret, siger kun fem ja.

Det kommer ikke bag på kommunalforsker Roger Buch fra Journalisthøjskolen i Århus. Til gengæld overrasker det ham, at skolestrukturen rent faktisk indgår i valgkampen mange steder.

"Belært af valget i 2005 og alle forudgående kommunalvalg så troede jeg ikke, at politikerne ville tale om skolestruktur, for normalt fortæller de kun om alt det gode, de vil gøre for borgerne", siger Roger Buch til folkeskolen.dk.

Politikerne danser om den varme grød

Politikerne siger da også sjældent, hvilke eller hvor mange skoler de vil nedlægge i deres kommune.

"Det er dansen om den varme grød. Nogle siger, de ikke vil lukke skoler af økonomiske årsager, mens andre kun vil gøre det, hvis økonomien tvinger dem til det. Der er ikke vilje til at sende et præcist signal om, hvad de vil efter valget", siger Roger Buch.

Det er ikke troværdigt, at politikerne putter med deres overvejelser, mener skoleledernes formand Anders Balle. Derfor forudsagde han for nylig på forsiden af Jyllands-Posten, at der bliver nedlagt 200-300 skoler i de kommende år.

"Det var helt klart en provokation, og den har virket. Der er i hvert fald blevet diskuteret skolenedlæggelser mange steder siden. Det var der måske blevet alligevel, men artiklen i Jyllands-Posten åbnede ballet", siger Anders Balle.

Han havde dog håbet, at politikerne havde turdet svare klart på journalisterne og borgernes spørgsmål.

"Med 200-300 skolenedlæggelser er der ikke bare tale om krusninger i overfladen, men de færreste politikerne har turdet lukke op for posen. Borgmestrene er i hvert fald ikke kommet frem af busken i det omfang, jeg havde håbet", siger Anders Balle.

V-kandidat gider ikke pakke tingene ind

Hans-Ole Malfeld, kandidat for Venstres i Norddjurs Kommune, er én af de få, der godt tør tage bladet for munden. I et indlæg i Lokalavisen Norddjurs afviser han at udstede garantier for, at der ikke vil ske skolelukninger i den kommende valgperiode. Det sker med henvisning til Anders Balles forudsigelse.

"Det er nemt nok at sige, når jeg står så langt nede på listen", siger Hans-Ole Malfeld, der er placeret sidst blandt Venstres 16 kandidater.

"Men jeg gider ikke pakke tingene ind, for vi får 70 elever færre elever om året i Norddjurs Kommune de næste syv år. Derfor er der næppe nogen vej uden om skolenedlæggelser, selv om det ikke falder i god jord i de tidligere Venstre-kommuner, vi er blevet lagt sammen med", siger Hans-Ole Malfeld, der selv har rod i den gamle Grenå Kommune.

Faldende elevtal tvinger kommuner til at lukke skoler

Når der trods alt finder et debat sted om skolestrukturen, skyldes det, at politikere og vælgere har en fælles forståelse af, at der kommer til at ske noget i de kommende år, mener Roger Buch.

"Kommunalreformen giver anledning til at se på skolestrukturen, og det samme gør det økonomiske pres på kommunerne. Oven i kommer den demografiske udvikling frem mod 2025. Ikke alle, men nogle kommuner står foran en stor nedgang i elevtallet".

Selv om politikere måske gerne vil diskutere skolestruktur med borgerne, så er det et svært emne at tage fat på i en valgkamp.

"Man vinder ikke et valg på at ville nedlægge skoler. Derfor er politikerne tilbageholdende med at bringe emnet på banen, og det kan man ikke bebrejde dem, for i en valgkamp gælder det om at vinde", siger Roger Buch.