Skolerne bestormer Skolestyrelsen med spørgsmål om prøver

Telefonerne ringer konstant, og der tikker cirka 100 mail ind om dagen fra lærere, it-ansvarlige og skoleledere, som er i tvivl om noget vedrørende de elektroniske afgangsprøver.

"Det er spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Lige fra 'Må man sætte elever, som skal til prøve i samfundsfag og historie, i samme lokale?' til 'Der er startet en ny elev, hvordan skal vi tilmelde hende til onlineprøven?'. På grund af alle de ændringer, der har været undervejs, er der rigtig mange henvendelser", fortæller kontorchef i Skolestyrelsen Tine Bak.

Hun vurderer, at 80-90 procent af henvendelserne drejer sig om spørgsmål, hvor svaret kan findes på skolestyrelsen.dk. Men fordi det er så vigtigt, er der også mange, som ringer bare for at få tjekket, om det svar, de har fundet, er rigtigt.

"Vi screener alle mail, så vi kan handle med det samme på dem, der kræver det. Med så mange henvendelser, er der desværre mange, som ikke får svar så hurtigt, som vi gerne ville give dem. Men heldigvis oplever vi, at dem, der ringer, er utrolig positive. Det er dejligt, når man taler med skolerne, at de er så forstående over for den situation, vi står i".

Risikoen for snyd er minimeret

Skolestyrelsen har arbejdet på at imødekomme de kritikpunkter, der var af de elektroniske afgangsprøver sidste år. Kritikken gik blandt andet på, at man måske kunne snyde, fordi prøverne lå på forskellige dage.

"Det beroede på en misforståelse, for godt nok ligner spørgsmålene hinanden, men svarene vil være vidt forskellige, så man kan ikke bare ringe og give svarene til sin fætter i Århus. Vi har yderligere minimeret risikoen ved at lægge prøverne på fire tidspunkter samme dag. Og så sender vi heller ikke de digitale prøver ud i papirform, for det var der nogen, der ikke kunne håndtere sidste år", fortæller Tine Bak.

Prøvens form, som også blev kritiseret sidste år, bliver der ikke ændret på, men opgavebanken er blevet større.

Nu også med Linux

En anden del af kritikken gik på, at der var tekniske problemer og stort behov for teknisk support. Skolestyrelsen fik udarbejdet en analyse af de tekniske problemerne, og det viste sig, at problemerne var lokale. For at nedbringe supportbehovet, kan prøven i år fungere med andre styresystemer end windows.

"Vi har fået flere styresystemer i spil i år, så man for eksempel kan bruge Linux, hvis det er det, man plejer. Desuden har vi givet skolerne besked om at tjekke på forhånd, om maskinerne kan gennemføre testen, for man kan ikke bare regne med, at det virker, hvis computeren ikke er tjekket igennem".

For at sikre sig, at lærerne er godt nok informeret, har Skolestyrelsen sendt informationer ud både per brev og lavet vejledninger til lærere, edb-administratorer og elever på Emu. Og de mange mail og opringninger til Skolestyrelsen ser Tine Bak ikke som et udtryk for, at der ikke er blevet informeret godt nok. Spørgsmålene handler nemlig mere om tilmelding end om selve prøven.

"Men desværre kan man ikke altid være sikker på, at informationerne når den lærer, der sidder med problemerne. Derfor har vi også som ambition, når vi er ovre prøveperioden at se systematisk på, hvordan vi kommunikerer med skolerne, og om vi kan ændre på noget. For vi ser jo også de mange henvendelser som et tegn på, at der er et behov", fortæller hun.