"Problemet er jo, at de rigtig dygtige lærere ofte også er dygtige til andre ting end at undervise, og så kan det være et problem for folkeskolen at holde på nogle af de dygtigste, hvis de kan få meget bedre løn andre steder", siger Jørgen Søndergaar
Risikerer man ikke, at skolerne kommer til at overbyde hinanden for for eksempel at få fat i lærere med linjefag i fysik?
"Jeg er helt klar over, at det ikke er problemfrit at indføre en graduering af lærernes løn. Men det er noget, man er begyndt at arbejde med andre steder i den offentlige sektor. Det er klart, at vi ikke får de store tillæg fra den ene dag til den anden, men et lønsystem med en vis sammenhæng mellem løn og kvalifikationer er der fordele ved ", siger den øverste formand for Skolerådet Jørgen Søndergaard.
I sin netop offentliggjorte beretning for 2009 henviser formandskabet til den europæiske lærerundersøgelse Talis. Den viste blandt andet, at 14 procent af danske lærere aldrig får feedback af deres skoleleder. De fleste danske lærere oplevede ikke at blive anerkendt for positive evalueringer, for eksempel i form af løn eller mulighed for faglig udvikling, ligesom en del danske lærere i undersøgelsen gav udtryk for, at det ikke har konsekvenser, hvis en lærer over længere tid ikke gennemfører en god undervisning af eleverne.
I beretningen anbefaler formandskabet, at der regelmæssigt gennemføres fagprofessionel evaluering af undervisningen både fra skoleledelsen og fra andre lærere, og at skoleledelsen derudover arbejder med evalueringer af den enkelte lærer fra forældre og elever samt holder øje med elevernes faglige progression for eksempel via de kommende nationale test.
DLF's medlem af Skolerådet Dorte Lange er glad for ordene om feedback til lærere, men tror ikke et øjeblik på ideen om løntillæg til udvalgte lærere - dels er der ikke noget, kommunerne viser interesse for, dels er modstanden blandt lærerne massiv:
"Lærerne ved, at god undervisning opstår i et samspil mellem forskellige kompetencer, og derfor ønsker de ikke, at en lærer med en bestemt kompetence får mere i løn end de andre".
Skolerådsformand: Mere i løn til de dygtigste lærere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.