Sammenligningen, som Undervisningsministeriet har bevilget penge til, skal fortælle, hvorfor andengenerationsindvandrere i Sverige klarer sig bedre end andengenerationsindvandrere gør i Danmark.
Faktisk viser den svenske undersøgelse, at gruppen klarer sig bedre end de etnisk svenske elever. I rapporten ses, at de elever der har fået modersmålsundervisning får bedre afgangskarakterer end de etnisk svenske elever. Og også bedre end de elever, der har fået svensk som andetsprog.
"Undervisningsministeren er indstillet på at bevilge penge til en sammenlignende undersøgelse – cirka tre millioner kroner er afsat til sådan en undersøgelse. Jeg tror, pengene allerede er bevilget, men undersøgelsen er ikke sat i gang endnu", fortæller formand for Skolerådet Jørgen Søndergaard, der også er direktør i Det nationale Forskningscenter for Velfærd.
Forskel ligger hos andengenerationsindvandrerne
Skolerådet holdt tidligere på året et seminar, hvor de hørte om de svenske erfaringer med undervisning af børn med anden etnisk baggrund end svensk, og det er i den anledning, at Skolerådet har ønsket en sammenligning iværksat.
"Vi ønsker at blive klogere på de svenske resultater. Det ser ud til, at førstegenerationsindvandrere klarer sig nogenlunde ens i de to lande, men der er forskel på andengenerationsindvandrerne. Det kan hænge sammen med mange ting. Om det lige er, fordi de har fået modersmålsundervisning, ved vi ikke, men der er mange ting, vi gerne vil blive klogere på", siger Jørgen Søndergaard.
"Der findes for eksempel ikke ordentlige undersøgelser af modersmålsundervisning. Desuden er det et problem at finde lærere med den fornødne kvalitet både i sproget fagligt og på anden vis. Problematikken er også, at eleverne er spredt ud over hele landet i mange kommuner – og det er samme problem i Sverige som i Danmark", siger Jørgen Søndergaard.
Ikke som specialundervisning
Undersøgelsen skal både have et helikopterperspektiv, så man får overblikket, men man skal også ud på de enkelte skoler i Sverige for at se, hvordan skoledagene foregår i praksis. Men hele tiden med fokus på børn med anden etnisk baggrund end svensk.
"Vi vil også se på, hvordan undervisningen i svensk som andetsprog og dansk som andetsprog foregår. Er det en slags specialundervisning, eller foregår det som en del af den daglige almindelige undervisning, hvor alle lærere kender til at undervise i dansk/svensk som andetsprog? Vi har en fornemmelse af, at det er en dårlig måde at gøre det på, når det bliver en slags specialundervisning. Derfor vil vi have undersøgt, om det i Sverige er hele lærerteamets opgave at tænke på at inddrage svensk som andetsprog i undervisningen og om det indgår i alle fagene", forklarer Jørgen Søndergaard.
Han regner med, at undersøgelsen bliver iværksat snart og vil kunne være færdig om et års tid.
Skolerådet vil se på svenske tosprogserfaringer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.