Skolerådet vil holde øje med specialundervisningen

Skolerådet vil i de kommende år blandt andet se på sammenhængen mellem specialundervisningen og rummeligheden i den almindelige undervisning, og der skal også fokus på, hvordan opgaven løses i den nye kommunale struktur.

"Det er væsentligt, at folkeskolen tidligt får identificeret elever, der har behov for en særlig indsats, og at der reageres hurtigt, så undervisningen tilpasses den enkelte elev. Formandskabet vil derfor fokusere på områderne negativ social arv, specialundervisning og indvandrere/efterkommere", hedder det i beretningen for 2007 fra formandskabet i Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen, i daglig tale Skolerådet.

Rådet vil opsamle og bruge den eksisterende viden og vil indgå i samarbejde med relevante aktører, for eksempel videncentre og forskningsinstitutioner. Resultaterne skal bruges til at stille forslag til initiativer, der kan understøtte kvalitetsudviklingen.

"Vi vil som noget af det første se på resultaterne fra PISA 2006 og elever med særlige behov", skriver formandskabet med direktør Jørgen Søndergaard i spidsen.

Afgørende med systematisk dokumentation

En række undersøgelser konkluderer, at det er en forudsætning for at undervise flere elever med særlige behov i den almene folkeskole, at rummeligheden øges. Men på trods af en målsætning om, at elever i større omfang skal undervises i den almene folkeskole, har andelen af børn, der modtager vidtgående specialundervisning, været stigende.

"At opnå øget rummelighed i folkeskolen ved hjælp af undervisningsdifferentiering forudsætter løbende evaluering af fremdriften i elevernes udvikling af kompetencer. Det er selvsagt nødvendigt at kende elevernes behov for at kunne tilrettelægge undervisningen. Det er derfor af afgørende betydning, at systematisk dokumentation af handlinger, mål og resultater bliver det bærende grundlag for planlægningen af undervisningen i den rummelige skole".

Skolerådet vil også diskutere grænserne for folkeskolens rummelighed: Hvor stor en del af gruppen af børn med særlige behov er det muligt og hensigtsmæssigt at undervise i den almene folkeskole? Her spiller flere hensyn ind, blandt andet faglige, sociale og økonomiske. Rådet vil blandt andet læne sig op af en effektundersøgelse af specialundervisningen, som Undervisningsministeriet gennemfører i disse år i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet. De første resultater forventes at være klar i løbet af dette forår.

Godt øje til kommunernes centrale rolle

Med et samlet kommunalt ansvar for både folkeskolens specialundervisning og folkeskolens almindelige undervisning får kommunerne bedre forudsætninger for at styrke sammenhængen mellem specialundervisningen og den almindelige undervisning, mener Skolerådet, der nøje vil føle kommunernes nye centrale rolle på området.

"Formandskabet finder det væsentligt at se på effekterne af den nye organisering og på, hvordan kommunerne prioriterer indsatsen," skriver formandskabet og henviser til, at Evalueringsinstituttet i år undersøger, hvordan kommuner og skoler konkret prioriterer, organiserer og tilrettelægger specialundervisning. Resultaterne ventes offentliggjort i december 2007.

"Evalueringen vil danne afsæt for formandskabets videre fokus på kommunernes opgavevaretagelse på specialundervisningsområdet. Formandskabet vil endvidere se på mulighederne for at afdække specialundervisningens omfang og fordeling på klassetrin. I Finland har man tilsyneladende opnået gode resultater ved at lægge tyngden på de tidlige år i studieforløbet og en meget differentieret specialundervisning".

Formandskabet vil også vurdere de regionale udviklingsråds årlige redegørelser om udviklingen på specialundervisningsområdet ligesom årsberetningen fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning vil blive inddraget i arbejdet.