Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoler skubbet i gang fra Bruxelles

Mange muligheder for danske folkeskoler til at hoppe med på EU-betalte projekter

Vibeke Grøn
Start debatten
19. august 1999, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Med effektiv hjælp fra Aalborg Kommunes kontor i Bruxelles er tre nordjyske skoler netop sendt ud i et større internationalt samarbejde.

Folkeskolen nr. 33 1999

Bruxelles er blevet en markedsplads, hvor EU-landenes kommune- og regions- kontorer i en lind strøm udbyder ideer til alle mulige former for internationalt samarbejde mellem alle mulige faggrupper og erhverv – og de efterlyser partnere i andre EU-lande, fortæller assistent Anne Britt Larsson fra Aalborg-kontoret og peger på, at det åbner mange muligheder for de danske folkeskoler til at hoppe med på EU-betalte projekter.

På den måde blev Aalborg-kontoret kontaktet af et italiensk regionskontor, som gerne ville i kontakt med nogle danske skoler til tre internationale projektideer.

Et om mad som kulturfænomen, et andet om den måde, vi bruger naturområder på, og et tredje for børnehaveklasser om børnenes nærmeste omgivelser.

'Et par dage med opringninger, og så var nogle ildsjæle på Skansevejens Skole i Nørresundby, Sønderholm Skole i Nibe og Aalbæk Skole syd for Skagen klar til at gå i gang', siger Anne Britt Larsson.

Taber modet undervejs

Erfaringer viser, at det oftest er, når projektansøgningerne til EU's fonde skal skrues sammen, at det går galt. Ansøgningerne skal udarbejdes hurtigt og midt i alt det andet daglige lærerarbejde, og parterne, der skal arbejde så tæt og hurtigt sammen, på tværs af landegrænser, kender slet ikke hinanden endnu. Det kan skabe voldsomme frustrationer, og vi har set alt for mange initiativtagere opgive på halvvejen, påpeger Anne Britt Larsson.

'Det ville vi undgå, og Aalborg-kontoret påtog sig derfor en aktiv rolle i den fase'.

'Vi sidder her midt i det internationale Bruxelles nærmest dør om dør med repræsentanter fra samarbejdspartnernes regioner, vi kender hinanden og har meget lettere ved at rykke hinanden i ørerne, få de andre regioner til at rykke deres skoler og koordinere, hvad der skal koordineres', siger hun.

Det er første gang, man på Aalborg-kontoret har haft en så aktiv rolle i en projektansøgning, og det blev en succes.

Alle tre projekter er kommet godt fra start, og lærere fra Sønderholm, Nibe og Aalbæk kan se frem til tre års samarbejde med kollegaer fra Italien, Spanien, England og Rumænien.

'Jeg tror, Bruxelles-kontorets rolle som formidler og fødselshjælper er kommet for at blive', siger Anne Britt Larsson og understreger, at Aalborg-kontoret derfor til enhver tid er parat til at gå i offensiven for folkeskolerne igen – også hvis nordjyske lærere selv har ideer til et internationalt samarbejde. Pengene bevilges gennem Comenius-programmet under EU's Sokrates-fond.-Vibeke Grøn er freelancejournalist i Bruxelles

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoler skubbet i gang fra Bruxelles

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS