Hun udtaler sig på baggrund af en sag, hvor et uautoriseret cateringfirma i et par måneder har leveret mad til otte midt- og vestjyske skoler. Firmaet fremstillede maden i et ikke godkendt produktionskøkken, og både fremstilling og opbevaring skete under uhygiejniske forhold.
Kontrolafdelingen i Herning vidste ikke, at firmaet fandtes og undersøgte derfor først forholdene, da man fik en henvendelse fra offentligheden.
"Hvis et firma ikke tilmelder sig, eller hvis vi ikke bliver opmærksomme på det på anden vis, kan der gå lang tid, før det bliver kontrolleret. Derfor bør skoler selv gøre en indsats for at sikre sig, at forholdene er i orden", siger kontrolchefen.
Indsatsen kan bestå i at skaffe sig oplysninger om firmaet og undersøge produktionsforholdene.
"I det konkrete tilfælde var der en henvisning til en godkendt kantine på firmaets hjemmeside, så det ville ikke have været nok at foretage et overfladisk tjek. Kunder bør besøge virksomheden for at finde ud af, hvordan forholdene er", siger Lisbeth Borup.
Vil ikke tage på besøg
Arnborg Skole fik gennem halvanden måned mad fra det nu lukkede cateringfirma, og skoleleder Kurt Skræddergaard vil en anden gang gøre mere ud af at vælge den rigtige leverandør, men han vil ikke forpligte sig til at tage på besøg.
"Skal vi det, bliver der ikke nogen skolemadsordning. Skoleledere har ikke kapacitet til at tage rundt og tjekke køkkener. Det burde heller ikke være nødvendigt, ligesom det heller ikke burde være nødvendigt at undersøge andre leverandører", siger han.
Herning Kommune overvejer i øjeblikket, hvordan man fremover kan undgå, at skoler får leveret dårlig skolemad. Løsningen kan blive et sæt fælles retningslinjer eller en fælles, kommunal kontrolordning.
Skoler skal selv tjekke skolemad
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.