"Det var opgaverne, ikke eleverne, der blev testet. Nu skal opgaverne så igennem den såkaldte Rasch-analyse og indplaceres endeligt på de fem sværhedsgrads-niveauer. De opgaver, der ikke kan indplaceres entydigt, vil blive kasseret", siger direktør i Skolestyrelsen Martin Isenbecker. Først en gang efter sommerferien har Skolestyrelsen et billede af, hvor mange opgaver, der må kasseres.
Martin Isenbecker understreger, at opgaverne er fagligt godkendt - det er kun problemer med indplacering på sværhedsgrad, der kan betyde, at de bliver kasseret. Det skete sidste år med så mange opgaver, at man helt måtte opgive at gennemføre testen på to profilområder indenfor matematik og læsning.
Som en service til de skoler og lærere, der har brugt tid på at lade deres elever afprøve opgaver til matematik-, engelsk- og naturfagstestene, giver Skolestyrelsen fra i dag skolelederne adgang til at se, hvor godt eleverne har klaret opgaverne, så de kan informere videre til lærerne. Ved afprøvning af opgaverne foregår testen ikke adaptivt. Alle elever i klassen har fået de samme opgaver, men det kan være forskelligt, hvor mange opgaver, eleverne har nået at besvare. Rapporterne til de enkelte lærere er endnu ikke klar, men på et senere tidspunkt vil også lærerne få direkte adgang til at se, hvor mange rigtige, deres elever har fået.
Til efteråret skal der ske endnu en runde opgave-afprøvninger. Det gælder de helt nye testopgaver i læsning og testene i dansk som andetsprog. Ligesom ved forårets afprøvninger vil Skolestyrelsen give skolerne en frist til at melde tilbage, hvis de har særlige grunde til ikke at deltage i afprøvningen. Herefter udtrækkes de skoler, som skal være med.
Skoler kan se elevers score i test-test
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.