Fødevareministeriet har fået 13 millioner kroner fra EU, og de penge kan skoler nu søge om at få del i. Pengene rækker til et dagligt stykke skolefrugt til 170.000 elever i tre måneder. Man skal søge om at deltage i ordningen inden den 30. november. Uddelingen af frugt kan starte i begyndelsen af januar.
Det er ikke første gang, skolerne har haft mulighed for at søge om støtte til frugt i skolen. I 2007 og 2008 gav Fødevareministeriet tilskud til skolefrugt gennem projektet Frugtkvarter.
Fødevareminister Eva Kjer Hansen mener, det er godt, at det igen er muligt at få støtte til skolefrugt.
"Vi ved, at et stykke frugt om formiddagen klart styrker elevernes trivsel og indlæring, og skolefrugt er også en meget effektiv måde at få børn til at spise mere frugt og grønt. I de første dage af den aktuelle ansøgningsrunde har især efterskolerne vist stor interesse, hvilket er rigtig godt, da deres elever netop er fra de årgange, der spiser mindst frugt," siger Eva Kjer Hansen.
Se hvordan man søger via linket til højre.
Skoler kan få tilskud til skolefrugt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.