Skoler kan blive presset til at give ældre elever specialundervisning

"Der er allerede stor bevågenhed på optag og frafald på ungdomsuddannelserne. Frafaldet skyldes først og fremmest, at fødekæden ikke er godt nok funderet. Brobygning hjælper kun, hvis folkeskolen giver eleverne lyst til at være i et uddannelsesmiljø", siger Søren Langager fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU.

Han har medvirket i evalueringen af skolernes specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand. Her afdækker Danmarks Evalueringsinstitut, hvordan skolerne koncentrerer deres specialundervisning om indskolingen på bekostning af de ældste elever. Et mønster, der går igen på alle seks skoler i evalueringen, selv om de er meget forskellige.

Eleverne skal have studieteknikker

"Der er så meget fokus på at give eleverne en god start, at skolerne har glemt udskolingen. I stedet forsøger de at parkere ældre elever med faglige vanskeligheder i ungdomsskolen, men mange tager ikke imod det frivillige tilbud. Det fører til en holdning om, at elever i den alder har travlt med hinanden og med ungdomskulturen, så det nytter alligevel ikke at motivere dem", siger Søren Langager.

Men det er netop i udskolingen, at eleverne skal få lyst til at begynde på en ungdomsuddannelse.

"Eleverne i de ældste klasser bør arbejde med de arbejdsformer, som de møder på ungdomsuddannelserne. De skal have studieteknikker til at deltage i en undervisning, hvor de skal arbejde mere selvstændigt."

Samtidig stiger de boglige krav på ungdomsuddannelserne, men mange elever er ikke bogligt motiverede.

"Den manglende motivation er ikke medfødt. Der er sket noget i skolen, siden mange elever ikke er motiverede", siger Søren Langager.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil have mere fokus på de ældre elever.

"Vi har nu knækket koden for de yngste børn i skolen. De har blandt andet fået hjælp til læsningen. Men det må ikke ske på bekostning af de ældste elever. Vi skal have alle med, så alle bliver rustet og motiveret til at få en ungdomsuddannelse efter skolen", siger Bertel Haarder.

Øget læseindsats dræner specialundervisningens resurser

Mange af de penge, der er afsat til specialundervisning, går til at styrke læseindlæringen i indskolingen, viser evalueringsgruppens rapport.

"Skolerne har i flere år været udsat for et politisk pres om at lære eleverne at læse. Konsekvensen har vi set inden for de seneste uger: Pirls-undersøgelsen viser, at det går forrygende godt i 4. klasse, mens Pisa fortæller, at det går dårligt fagligt i 9. klasse", siger Søren Langager.

Skolerne skal blive ved med at prioritere læsning i de små klasser, men de er nødt til at budgettere specialundervisningen anderledes, mener Eva.

"Læsekurser og særligt tilrettelagt læseundervisning bør være en del af den almene undervisning, men skolerne tager pengene fra kontoen til specialundervisning. Derfor får vi en meget skæv fordeling, hvor der ikke er råd til specialundervisning i udskolingen. At den øgede læseundervisning har båret frugt ændrer heller ikke ved, at elever har andre faglige og emotionelle vanskeligheder", siger Søren Langager.

Det er ikke et spørgsmål om enten læseundervisning i indskolingen eller tilbud om specialundervisning i udskolingen, understreger han. Det skal være både og.

"Hvis puljen til den almene undervisning ikke er stor nok til at kunne finansiere den øgede læseindsats, må de bevilgende myndigheder se på det. Det kunne i det hele taget være interessant at se på, hvordan de almene midler allokeres til de forskellige fagområder", siger Søren Langager.

Bertel Haarder støtter anbefalingen om at udvikle tilbud til de ældste elever.

"Hvis ikke der sættes ind, når problemerne opstår, for eksempel i de ældste klasser, så bliver det en negativ spiral, hvor eleverne får svært ved at gå videre på en ungdomsuddannelse. Det er opskriften på sociale problemer", siger undervisningsministeren.