Ifølge årsberetningen fra Rådet for Børns Læring bliver der inden længe etableret et repræsentativt grundskolepanel med elever, lærere og ledere fra folkeskoler og fri- og privatskoler.

Efter følgeforskningen: Årlig dataindsamling på vej – nu også med de frie skoler

Et repræsentativt grundskolepanel ser ud til at være på trapperne. Her skal samles spørgeskemasvar fra elever, lærere og ledere på både folkeskoler og fri- og privatskoler.

Publiceret

Følgeforskningspanel

Følgeforskningen til folkeskolereformen byggede i høj grad påspørgeskemabesvarelser fra et panel på 400 folkeskoler, som blevetableret i 2014. Over fem år blev forældre, elever, lærere,pædagoger og skoleledere årligt bedt om at besvare et spørgeskemabl.a. om oplevelsen af folkeskolereformens forskelligeelementer. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En ny stor dataindsamling af forholdene i folkeskolen ser ud til at være på vej. Ifølge Rådet for Børns Læring vil Børne- og Undervisningsministeriet etablere et repræsentativt grundskolepanel med elever, lærere og ledere på folkeskoler og fri- og privatskoler. Det fremgår af et bilag til rådets årsberetning, der blev offentliggjort i tirsdags.

Ifølge årsberetningen er der tale om en årlig dataindsamling på baggrund af spørgeskemaer i årene 2021-2024. Det er ikke konkret beskrevet, hvad elever, lærere og ledere skal spørges ind til andet end "aktiviteter og udfordringer på skolerne".

Ifølge årsberetning sker oprettelsen af panelet på baggrund af en anbefaling fra Formandskabet for Rådet for Børns Læring om at videreføre erfaringerne fra følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen og lave et nyt forskningsprogram, som skal følge og undersøge kvalitet i grundskolen.

Politikerne har ikke tid til reform-forskningen 

DLF: Vi har nok viden i forvejen

I Danmarks Lærerforening vækker udsigten til flere dataindsamlinger ikke begejstring. Ifølge formand for foreningens undervisningsudvalg Regitze Flannov er der allerede rigelig med viden om forholdene og undervisningen i folkeskolen.

"Der er rigtigt meget evaluering og viden om, hvad der sker i skolen, og hvorfor det sker. Der har været hele følgeforskningen på reformen, og vi har vores nationale undersøgelser, og lige nu er der en stor evaluering af coronaskolen i gang. Jeg synes egentlig, at vi er klar til handling på al den viden, vi allerede har", siger hun.

Politikere: Vi bruger det, som vi synes om 

Regitze Flannov understreger, at Lærerforeningen ikke er blevet orienteret om et kommende grundskolepanel, og hun ved derfor heller ikke, hvad panelet skal bruges til. Men hun mener ikke, at det vil bibringe ny vigtig viden, at de frie grundskoler denne gang er med i en stor dataindsamling.

"Vi har god viden om de frie grundskoler. Vi mener, at frigørelsen under forårets nødundervisning var vigtig viden, og det er noget af det, vi kan tage med os. Vi har så stor viden, og derfor er jeg utålmodig og meget klar til at handle", siger hun.

FSL hilser panel velkommen

Mens der ikke er begejstring at spore hos foreningen for lærerne i folkeskolen, er lærerforeningen for lærerne på de frie grundskoler omvendt positive over udsigten til at indgå i en større dataindsamling.

"Jeg hilser det meget velkomment. Jeg synes altid, at det er godt at tage diskussioner på et oplyst grundlagt, og der er masser af ting omkring grundskolen, som vi ikke ved noget om", siger formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup.

Enhedslisten: Lyt til kritikken i følgeforskningsrapporterne 

"Det kan godt være, at sådan et panel en gang imellem finder noget, vi som lærerforeninger ikke synes om, men sådan er det. Det vil være fremskridt, hvis vi får en fælles ballast i stedet for, at vi står og råber i hvert vores ringhjørne", tilføjer han om den kommende mulige sammenligning mellem data fra folkeskoler og de frie skoler.  

Irriterende meget vi ikke ved

Uffe Rostrup glæder sig især til at få flere data om forholdene på de skoler, hvor hans egne medlemmer arbejder.

"Der er masser af ting, det irriterer mig, at vi ikke ved noget om. Der bliver fx tit offentliggjort sygestatistikker for de enkelte kommuner, men vi aner ikke, hvor meget sygdom der på de frie skoler. Og man kan komme på mange andre eksempler på ting, vi ikke måler", siger han.

Folkeskolereformen har smittet af på de frie skoler 

Ligesom Danmarks Lærerforening har Frie Skolers Lærerforening heller ikke hørt noget om et kommende grundskolepanel. Og selvom han som udgangspunkt bakker om ideen, har han en enkelt bekymring.

"Jeg håber ikke, at der ligger en skjult agenda bag sådan et panel. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Socialdemokratiet ikke er den største fortaler for de frie grundskoler. Så jeg håber så sandelig ikke, at det handler om, at de bare skal have ting frem, der skal bruges imod de frie skoler".

KL: Forskningen bliver ikke brugt godt nok 

Også støtte fra privatskolerne

I foreningen for landets privatskoler glæder man sig også over den mulige udsigt til, at der kommer mere data om privatskolerne.

"Danmarks Private Skoler hilser alle initiativer, hvor den praktiske virkelighed kan få mulighed for at komme til orde i forhold til Christiansborgpolitikere og ministeriet, velkommen. Jeg er sikker på, at både medarbejdere og elever på de frie og private skoler vil deltage i undersøgelser og foreningen ser frem til at være med i et repræsentativt grundskolepanel", skriver formand for Danmarks Private Skoler Karsten Suhr i et svar til folkeskolen.dk.

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke ønsket at kommentere på oplysningerne om en forestående etablering af et repræsentativt grundskolepanel.

»Vi har friheden til at se meningen med reformen«