Evalueringsinstituttet har en dobbeltopgave. Det skal producere viden om et felt og om nogle institutioner, men har også til opgave at udvikle institutionernes og skolernes evne til selv at evaluere, fortæller Evas direktør Agi Csonka
Evalueringsinstituttet har en dobbeltopgave. Det skal producere viden om et felt og om nogle institutioner, men har også til opgave at udvikle institutionernes og skolernes evne til selv at evaluere, fortæller Evas direktør Agi Csonka

Institut må gå nye veje

Lovændringer betyder, at Evalueringsinstituttet skal finde nye måder at give sin viden tilbage til skolerne på

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hun er kendt som ekspert i balancen mellem arbejdsliv og familieliv, så selvfølgelig er der indrettet et børnerum på en af Evalueringsinstituttets etager i en ejendom på Østerbro i København. Her er sækkestole og legetøj foruden arbejdsbord og computer, så instituttets medarbejdere kan tage børnene med på arbejde, når der er behov for det:

»Det er blevet et rigtig dejligt lokale, så det er meget eftertragtet som projektrum«, fortæller Agi Csonka, der tiltrådte som direktør for Evalueringsinstituttet (Eva) i januar 2007.

Agi Csonka er uddannet cand.phil. og ph.d. fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og har blandt andet været uddannelseskonsulent og forsker ved Socialforskningsinstituttet. Senest har hun været chef i TDC's afdeling for medarbejderforhold.

»Fra forskningen har jeg et solidt kendskab til evaluering og metode, og fra mine seneste job har jeg erfaringer med at samarbejde med mange forskellige interessenter og med ledelsesudvikling og strategi«.

For hende har det ikke været en forandring, at Eva ikke længere selv kan iværksætte evalueringer i folkeskolen. Det har været de vilkår, hun har søgt jobbet på, da instituttets første direktør, Christian Thune, gik på pension.

»Det at Eva ikke selv kan sætte noget i gang, det ved jeg godt er et stort tema i skolerne - nu har vi mistet al initiativ-ret. Men for mig handler det om, at der bliver iværksat nogle fornuftige projekter, og at den viden bliver til gavn for skolerne og ikke bare til nogle rapporter, der står på en hylde. For mig er det afgørende, at det, der bliver lavet, er relevant og brugbart«, understreger Agi Csonka.

»Jeg vil sige omkring samarbejdet med Skolerådets formandskab, at der ikke er nogen af de projekter, som vi ikke selv ville have fundet på. Vi har fået kvalitetsrapporterne og elevplanerne, og vi kigger også på specialundervisningen. Det er nogle helt oplagte, klassiske temaer, som vi også selv ville have taget fat i«.

Fra 1. april i år er der sket yderligere en afgørende forandring i Evas lovgrundlag - blandt andet skal der ikke nødvendigvis være tilknyttet en ekspertgruppe til hver enkelt evaluering med ansvar for den afgivne rapport.

Fremover vil det kun være, hvis Eva vurderer, at der er brug for det, at en gruppe eksperter vil stå for evalueringen. I de igangværende evalueringer på folkeskoleområdet er det Evas egne evalueringskonsulenter, der gennemfører interview og skriver rapporter.

»Ekspertgrupperne er jo meget knyttet til det gamle Eva-koncept, der var meget rettet mod den enkelte institution eller skole, hvor man kom ud og kiggede og så kom med nogle anbefalinger, altså i en kvalitetssikringskontekst. Det er det, de er gode til, men det er ikke altid det, der er behov for. Andre gange handler det om at indsamle viden om, hvordan et område fungerer, og så er det mere afgørende, at de metoder, man bruger, er stringente og lever 100 procent op til videnskabelige standarder - så er det ikke så meget vurderinger og anbefalinger, det drejer sig om«.

I december offentliggjorde Evalueringsinstituttet en rapport bestilt af Skolerådets formandskab om erfaringerne fra seks skoler, som har arbejdet med skriftlige elevplaner, og i øjeblikket arbejder man på en rapport om systematisk vurdering af børns sprog ved skolestarten i fem kommuner, der har erfaring på det område. Lever det op til videnskabelige standarder at kigge på seks skoler, valgt fordi de har erfaringer med elevplaner, eller fem kommuner, der er valgt fordi de har erfaring med sprogvurderinger?

»Det er et spørgsmål om, hvordan man formulerer sine evalueringsspørgsmål. Hvis man vil vide, hvad alle forældre mener om elevplaner, så skal man selvfølgelig ikke tage ud på seks skoler, men hvis man vil vide noget om de gode og dårlige erfaringer, så er det rigtig fornuftigt at gå ud på enkelte skoler, der har prøvet det et stykke tid. Vi har ikke sagt, at man kan sige noget repræsentativt ud fra seks skoler. Men man kan få et indtryk fra skoler, der har erfaringer, af, hvad der er svært, og hvad der er nemt, og jeg synes, der er nogle rigtig gode, relevante betragtninger i rapporten, som ellers ikke har været særligt fremme, for eksempel om hvor svært det er at være skriftlig«.

At loven ikke længere stiller faste krav til evalueringsmodellen, er positivt, mener Agi Csonka.

»Det gamle Eva-koncept, hvor man tog ud på enkeltskoler, har ikke altid været lige let at håndtere. Det var født af den måde, man gjorde det på universiteterne. Men hvor der måske dengang var 14-16 universiteter, så er der altså 2.000 skoler og 6.000 daginstitutioner, og med den størrelse, vi har, er det svært at se for sig, hvordan vi skulle komme ud på alle skoler«, siger Agi Csonka.

»Det betyder også, at det er gjort meget klarere, at vi har en dobbeltopgave - vi har til opgave at producere viden om et felt og om nogle institutioner, men vi har også til opgave at udvikle institutionernes og skolernes evne til selv at evaluere«.

Det, Skolerådets formandskab bestiller hos Eva, er først og fremmest viden - derfor skal instituttet nu finde ud af, hvordan opgaven med at udvikle evalueringskulturen fremover skal opfyldes.

»Lovændringen er jo først kommet nu fra 1. april, så det er nu, vi skal til at kigge på, i samarbejde med Skolestyrelsen og ministeriet, hvordan vi sikrer den del, også på grundskoleområdet. Vi skal arbejde på at fremme nogle processer og give vores viden tilbage på en måde, som er interessant, og bidrage til, at skoler lærer af hinanden. Det er vi i gang med at udvikle«.

Evalueringsinstituttet kom pludselig i mediernes søgelys, da man i januar nægtede at udlevere rapporter til Lærerforeningen, samtidig med at undervisningsminister Bertel Haarder får dem, det vil sige 14 dage før offentliggørelsen. I den nye lov er rapporterne blevet undtaget fra offentlighedsloven, så man ikke kan søge aktindsigt i dem, før de officielt er offentliggjort.

»Den bestemmelse er indført af hensyn til de institutioner, der deltager i evalueringen. De leverer jo en masse materiale til os om deres skole, og det kan hurtigt skævvride billedet, hvis diverse arbejdsnotater bliver offentligt tilgængelige, før man får den samlede rapport, som kan perspektivere de enkelte skolers vilkår og input«, siger Agi Csonka og afviser blankt, at ministeren eller ministeriet bruger de 14 dage til at ændre i rapporten:

»Det er jo noget, der står i vores lov, at ministeren får lov at lave sagsbehandling, det vil sige, at embedsmændene sætter sig ind i, hvad der står. Men det er en færdig rapport, de får. Der er ikke noget kød på den historie - Undervisningsministeriet har en meget høj etik på det her felt. Der er ingen indblanding i processen, når først en evaluering er gået i gang«. |

Farvel til Eva-modellen

»Man taler ikke sammen, man skriver ikke sammen, og man ser ikke, hvad hinanden laver. Det er en markant svaghed i systemet«. Sådan sagde direktør Lars Gold-schmidt om hele uddannelsesvejledningssystemet, da han sidste år som formand for en evalueringsgruppe afleverede en evalueringsrapport om vejledningen.

Det stod i loven om Evalueringsinstituttet, at der skulle nedsættes en evalueringsgruppe bestående af særligt sagkyndige, ikke inhabile, eksperter, som havde ansvaret for den enkelte evaluering og dermed for de anbefalinger og konklusioner, som stod i rapporterne.

Det var også et krav, at selvevaluering skulle indgå som fast element i alle evalueringer. Samtlige Eva-rapporter var bygget op efter den skabelon, den såkaldte »Eva-model«.

Disse krav til evalueringsmodel er fra 2007 taget ud af loven om Danmarks Evalueringsinstitut.

Powered by Labrador CMS