Evalueringsinstituttet bor på Østerbro over for S-banen. Her er det konsulent Marianne Buhl Hornskov, der er på vej på en evalueringsopgave
Evalueringsinstituttet bor på Østerbro over for S-banen. Her er det konsulent Marianne Buhl Hornskov, der er på vej på en evalueringsopgave

Eva med håndjern

Evalueringsinstituttet må ikke længere selv iværksætte evalueringer af folkeskolen. Kun levere en evaluering bestilt af det ministerudpegede formandskab for Skolerådet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kvalitetsrapporter om hver enkelt skoles tilstand. Planer om at afskaffe den paragraf, der giver skolelederen ansvaret for undervisningens kvalitet og tilrettelæggelse. Dønningerne har slet ikke lagt sig endnu efter evalueringen af kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen, som Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) offentliggjorde i sommeren 2005. Og det var en endnu ældre rapport, evalueringen af afgangsprøverne fra 2002, der satte lys på den kendsgerning, at de skolefag, der ikke er prøvefag, ikke tages alvorligt hverken blandt lærere, elever eller forældre - den erkendelse, som førte til en politisk beslutning om nye lodtrækningsafgangsprøver. De to og de øvrige evalueringer, som Evalueringsinstituttet satte i værk fra 1999 til 2006, blev til på instituttets eget initiativ.

»Evalueringsinstituttet var fuldstændig eksternt. Vi kunne foreslå, nøjagtig hvad vi ville, og det gjorde vi også. Det er vigtigt, at systemet får et modspil, at det hele ikke bliver dikteret fra den politiske magthaver. Det minder lidt om, at der skal komme en ekstern censor ved nogle af eksaminerne, for det kunne jo være, at der var en selvforståelse hos de interne, som trængte til en konfrontation med noget andet«, siger direktør, professor Jørn Lund, som var instituttets første bestyrelsesformand.

Til og med 2006 var det Evalueringsinstituttets bestyrelse, der besluttede, hvilke hjørner af folkeskolen der trængte til belysning. Fra 1. januar 2007 må bestyrelsen ikke længere selv beslutte en evaluering i skolen - kun levere en evaluering bestilt af det ministerudpegede formandskab for Skolerådet. Det har et flertal i Folketinget besluttet trods protester fra både skolens ejere, kommunerne, skolens medarbejdere, lærerne, og skolens administratorer, børne- og kulturcheferne.

Det var den radikale undervisningsminister Margrethe Vestager, der »opfandt« Eva, som Evalueringsinstituttet hurtigt begyndte at kalde sig. Hun lagde afgørende vægt på uafhængigheden:

»Uafhængigheden betød større sandsynlighed for evaluering dér, hvor der er noget at se efter - hvis ministeren bestemmer, er der risiko for, at der vil blive evalueret dér, hvor ministeren allerede har en plan i skuffen«.

At det ikke var ministeren, der bestilte Evas evalueringer for at legitimere sin politik, blev lysende klart i 2003 i Ulla Tørnæs' tid som undervisningsminister, hvor læreruddannelsen blev evalueret med den overraskende konklusion, at uddannelsesmodellen stort set fungerede godt og burde bevares.

»Den evaluering overraskede mig virkelig, for man havde jo længe talt om, at uddannelsen skulle laves om, og det kunne kun gå for langsomt«, fortæller Margrethe Vestager.

»Hvis folk skal tro på, at sådan en evaluering betyder noget, skal man tage resultaterne alvorligt. Derfor skrev jeg også sammen med Aage Frandsen (Socialistisk Folkeparti) til ministeren og foreslog, at vi hurtigst muligt gennemførte de ændringer, der blev anbefalet i evalueringsrapporten. Uanset om der kom en ny uddannelse eller ej, burde man gøre det af hensyn til de studerende, der allerede gik der. Vi fik, så vidt jeg husker, ikke engang svar«.

»Beslutningen om, at Eva ikke selv kan iværksætte evalueringer, forstærker den tendens, som jeg synes, vi oplever meget stærkt i øjeblikket, hvor der er en tsunami af evalueringer, men de tages mindre og mindre alvorligt«, mener Margrethe Vestager.

»Det er fortsat fornuftigt at finde ud af, om det, man gør, virker, gennem kritisk og systematisk evaluering. Derfor er det ærgerligt, når man oplever, at evalueringen bliver et politisk redskab, som når man for eksempel siger, at man vil evaluere de nationale test. Der laver man jo et nationalt eksperiment, og som en slags trøstepræmie til modstanderne lover man, at de bliver evalueret om tre år. Så har man pisket hele verden rundt efter noget, der måske i øvrigt ikke virker. Så kommer evalueringen til at spille en kedelig rolle, hvor den i stedet skulle give input til faglig udvikling«.

Tidligere direktør for Evalueringsinstituttet Christian Thune vil ikke kommentere på den nuværende situation, hvor Eva ikke længere selv kan beslutte en evaluering i skolen. Men også han mener, at uafhængigheden af ministeren var altafgørende dengang i 1999, da instituttet blev oprettet:

»I forhold til den modtagelse, som planerne om et Evalueringsinstitut fik i skolekredse, klarede vi den kun, hvis vi havde troværdighed i øjnene hos dem, der blev evalueret. Og den troværdighed hang for mig at se sammen med vores uafhængighed. Der var mange, der frygtede, at Eva bare var en anden måde at sætte kasketterne på sådan nogle uhyggelige inspektorer, der blev sendt ud for at endevende alting. Det havde været meget tungt, hvis vi ikke med rimelig sikkerhed kunne sige, at vi havde den helt nødvendige armslængde til ministeriet«. |

Powered by Labrador CMS