Marianne Buhl Hornskov har som mål, at kommunerne kan spejle deres egen praksis i den kommende rapport om sprogvurderinger

Eva i marken

Evalueringsinstituttets udsendte medarbejdere er på undersøgende evaluering - på jagt efter steder, hvor det kradser i skoler og kommuner

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fire personer udgør holdet - projektleder Marianne Buhl Hornskov, evalueringskonsulent Henriette Pedersen, konsulent i den svenske skoleudviklingsmyndighed Mona Lansfjord, der er på udveksling, og en studentermedhjælper, hvis bærbare computer er omtrent rødglødende, når Marianne Hornskov og Henriette Pedersen tager fat på at interviewe.

For Lone Harup, som er tosprogskonsulent i Albertslund Kommune og fungerede som vært, da »Eva« for nylig var på besøg for at samle data om sprogvurderinger i skolestarten, er det næsten blevet vane at få besøg. Albertslund har været tidligt ude på mange områder, ikke mindst i forhold til de tosprogede børn, så der er ofte gæster på Pædagogisk Center. Og Lone Harup var ikke nervøs, da evalueringskonsulenterne dukkede op for at kigge hende og kollegerne over skulderen:

»Hvis vi ikke tilbød det, vi skulle, kunne jeg forstå, man skulle være nervøs. Men vi opfylder kravene og bruger mange penge på det her område«.

Evalueringen af sprogvurderinger i skolestarten er bestilt af Skolerådets formandskab, i forbindelse med at der fremover er lovkrav om, at skolestarteres sprog skal vurderes. Med udgangspunkt i en tidligere undersøgelse om sprogvurderinger af treårige kontaktede de to Eva-folk, Marianne Hornskov og Henriette Pedersen, en stribe kommuner, som de vidste havde arbejdet med sprogvurderinger i længere tid.

»Jeg havde frygtet, at nogle ville takke nej, efter at de lige har været igennem treårige-evalueringen, men det gjorde de ikke. Det er jo medarbejdere, der er engagerede i arbejdet med børns sprogudvikling, vi har kontaktet, så de ville gerne være med«, fortæller Marianne Buhl Hornskov.

Hun er oprindelig uddannet lærer og har siden taget en cand.pæd.-uddannelse. Hun har været ansat i Evalueringsinstituttet siden august sidste år. Som lærer har hun arbejdet med nogle af de sprogtest, der findes på markedet, men inden evalueringsprojektet gik i gang, læste hun også en masse litteratur om emnet og sparrede meget med den svenske udvekslingskollega, Mona Lansfjord, som er ekspert i børns sprogudvikling. Med i gruppen er også Henriette Pedersen, som er sociolog og ekspert i det evalueringsmetodiske. Før selve projektet var konsulenterne på besøg i en kommune med erfaringer på området og spurgte frit fra leveren for at sikre sig, at de havde overblik over problemfelterne, inden de tog ud på den egentlige dataindsamling hos fem andre kommuner.

Selvom der i modsætning til tidligere Eva-evalueringer hverken er en ekspertgruppe tilknyttet, en stor undersøgelse eller selvevaluering, så er Henriette Pedersen ikke i tvivl om, at det, de laver, er en evaluering:

»Det er evaluering, forstået på den måde at evaluering er at kigge bagudrettet med henblik på det fremadrettede«, siger hun.

»Det er en undersøgende evaluering båret af en ægte interesse for at forstå og afdække, hvor det kradser og klør, og hvor det fungerer godt - hvad der får overleveringsmøder fra dagtilbud til skole til at fungere, og hvad der giver problemer«.

»Det, vi får, er oplevet effekt af de forskellige indsatser. Som erfaren praktiker kan man godt vurdere, om børnenes sprog bliver bedre«, siger de to evalueringskonsulenter og understreger, at de har planer om at inddrage eksperter på et senere tidspunkt - måske til at skrive en artikel som en kommentar til evalueringsrapporten, måske på et seminar om sprogvurderinger. Det er ikke afklaret endnu.

Konsulenterne har ingen kontakt med »kunden«, Skolerådets formandskab, i deres arbejde med projektet.

»Eva har udarbejdet projektbeskrivelsen i samarbejde med formandskabet. Og vi går så hele tiden ud fra projektbeskrivelsen i vores arbejde. Den er det styrende dokument, som vi hele tiden tjekker op imod«, forklarer Marianne Buhl Hornskov.

Hendes mål med evalueringen er:

»At kommunerne får en rapport, de kan spejle sig i, søge inspiration i og diskutere, når de selv skal i gang med praksis - og at den vil være med til at give øget opmærksomhed på børns sprog«. |

»Det, vi får, er oplevet effekt af de forskellige indsatser«