Pædagoger, der arbejder i folkeskolen, skal fortsat kunne løse opgaver, som kræver "planlægning, udvikling og evaluering", som det hedder i aftalen. Men der er ikke længere sat en faktor på, hvor lang tid de har til det. Det skal drøftes mellem den enkelte pædagog og ledelsen.
Dermed ligner pædagogernes arbejdstidsaftale den, regeringen fastsatte for lærerne med indgrebet i forårets lockout. Henning Pedersen, formand for BUPL, medgiver, at aftalen for skolepædagogerne er forhandlet på plads i skyggen af forårets lærerkonflikt.
BUPL udskyder forhandlinger om skolepædagogers arbejdstid
"Det kan vi ikke se bort fra. Der har været givet nogle rammer på forhånd, og der har vel også ligget udsigten til en konflikt. Det er selvfølgelig en lidt dyster baggrund at lave en aftale på, men netop på den baggrund synes jeg, der er kommet noget fornuftigt ud af den aftale, vi har lavet", siger Henning Pedersen til fagbladet Børn&Unges nyhedssite.
Formulering om tid til forberedelse er ikke noget værd
Netop den konsekvens har Anders Bondo Christensen, formand for DLF, frygtet efter forårets lockout af lærerne.
"Henning Pedersen antyder, at BUPL har forhandlet med en pistol i tindingen. BUPL har været tvunget til at give afkald på skolepædagogernes sikkerhed for at kunne løse opgaverne kvalificeret", siger Anders Bondo til folkeskolen.dk.
Formuleringen om, at pædagogerne skal have tid til at planlægge, udvikle og evaluere, er ikke noget værd uden en konkret tidsfaktor, mener han.
"Vi har set, hvordan regeringen og KL har dikteret i aftalen om kommunernes økonomi, at alle lærere skal undervise to klokketimer mere om ugen. I foråret hørte vi KL sige, at skolelederne skulle bestemme, hvor meget lærerne skal undervise, men reelt er det regeringen og KL, som bestemmer. Det skal undre mig meget, om vi ikke ser det samme ske for pædagogerne".
Arbejdsgiveren kan bare sige nej
Anders Bondo giver heller ikke meget for KL og BUPL's aftale om, at principperne og rammerne for, hvordan arbejdet skal tilrettelægges for den enkelte pædagog, skal tilrettelægges i MED-systemet.
"Det er mærkeligt at rykke den slags aftaler ud af overenskomstsystemet. Hvis man ikke kan blive enige i MED-systemet, kommer der ingen retningslinjer, og da arbejdsgiverne sidder med den afgørende stemme, kan de bare sige nej", siger Anders Bondo og peger på, at KL har sendt et klart signal om, at skolelederne ikke skal lade sig binde at aftaler.
Udfordring at få lærere og pædagoger til at mødes
Ligesom med lærerne understreger pædagogernes nye arbejdstidsaftale, at de skal anvende deres arbejdstid på skolen. Ud over at øge samværet med eleverne skal tilstedeværelsen give dem bedre mulighed for at samarbejde indbyrdes og med ledelsen, lærerne og skolens øvrige faggrupper.
Anders Bondo griner af, at KL laver en aftale, som betyder, at endnu flere medarbejdere skal være på skolen hele tiden.
"Hvor pokker skal vi være? Alle skoler burde summe af håndværkere, som var i gang med at bygge arbejdspladser til medarbejderne, men det er de ikke", konstaterer han.
Der ligger også en udfordring i at få lærere og pædagoger til at mødes.
"Lærerne har ikke tid om formiddagen, fordi de underviser, og om eftermiddagen arbejder pædagogerne med børnene i skolefritidsordningen".
De fysiske rammer om lærerarbejdspladser bliver en lokal strid
Aftalen giver pædagogerne en ramme for arbejdet
Aftalen bekriver, at pædagoger i folkeskolen blandt andet kan varetage understøttende undervisning, assistere i undervisningen og holde opsyn med elevene i pauser. De kan også løse opgaver i den egentlige undervisning, pædagogiske opgaver uden for den egentlige undervisning ved specialklasser og specialskoler, pædagogiske støtteforanstaltninger over for elever og yde specialpædagogisk bistand til småbørn, Derudover kan de som en mindre del af deres beskæftigelse varetage undervisning i børnehaveklassen og på 1. til 3. klassetrin.
Pædagogenes formand, Henning Pedersen, synes, aftalen giver pædagogerne en god ramme for arbejdet.
"Vi har fået en klar, præcis beskrivelse af pædagogernes arbejde i skolen. En understregning af, at det er pædagogerne med de kompetencer, man har som pædagog, der er brug for i skolen", siger han til Børn&Unges nyhedssite.
Pædagogerne stiger en anelse i løn
Samtidig er det lykkedes BUPL at forhandle et løntillæg til alle pædagoger, der arbejder i skolen. Beløbet kommer til at ligge på omkring 150-160 kroner om måneden.
"Det er et beskedent løntillæg, men det var det optimale, vi kunne få ud af forhandlingerne", siger Henning Pedersen om aftalen, der skal til urafstemning blandt alle skolepædagoger.
Hvis de stemmer ja, træder aftalen i kraft til næste år, når skolen begynder efter sommerferien. Ellers kører den nuværende aftale videre til de næste overenskomstforhandlinger om halvandet år.
KL's logik over for pædagogerne gjaldt ikke lærerne
Forhandlingerne om skolepædagogernes arbejdstid var et hængeparti fra forårets overenskomstforhandlinger. Dengang blev KL og BUPL enige om at udsætte forhandlingen, til folkeskolereformen var på plads.
Det fik Anders Bondo til at sige, at man så også måtte udsætte forhandlingerne om lærernes arbejdstid.
"Når det var nødvendigt at kende skolereformen for at kunne lave en ny arbejdstidsaftale for pædagogerne, burde det også være det for os. Men det var vigtigt for KL at banke os på plads, så ligegyldigt hvad jeg foreslog af løsninger, fik jeg det svar tilbage, at det ikke kunne lade sig gøre, uden at KL havde drøftet forslagene med mig", siger Anders Bondo.
Han ser ingen grund til at ærgre sig over, at lærerne ikke fik deres forhandlinger udskudt. I stedet mener han, at det er nødvendigt for fagbevægelsen at finde et modsvar mod arbejdsgiverens hårde linje.
Skolepædagogerne mister deres fastlagte forberedelsestid
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.