Skolens rummelighed - intelligenser, undervisning og læring

I serien 'Mesterstykker', der er en bogserie, hvor fremtrædende danske og udenlandske forskere inden for humaniora og samfundsvidenskab har udvalgt artikler fra deres virke igennem tiderne, er vi nu nået til professor Mogens Hansen.

Alle artikler i bogen stiller med sine forskellige synsvinkler det spørgsmål til skolen, om den nu også har tænkt sig at varetage undervisningen for alle børn som folkets skole. Hvordan behandler skolen de børn, der har svært ved at lære eller svært ved at begå sig? Er skolens bænk så bred, at der er plads til alle, eller bliver nogle børn skubbet ned af den og ud af fællesskabet? Mogens Hansen skriver, at det hverken kræver en ny skolelov, nye lærere eller helt andre fysiske rammer for skolens virksomhed. Det skal 'blot' besluttes, at skolens indhold kommer til at omfatte en stor bredde af udfordringer og krav. En bredde, hvor arbejdet med læsning og matematik følges ad med brugen af krop, sanser og følelser og med stor vægtning på skolearbejde og faglig læring i det sociale fællesskab.

Det er befriende at læse en række gode artikler om skolens hverdag og skolens forskellige børn, hvor der ikke på forhånd er udpeget en syndebuk. Det er hverken skolens, forældrenes, lærernes eller børnenes egen skyld, men det er vores samspil, det handler om. Desuden sættes der fokus på, at læring ikke kan finde sted uden en viljestyret, fokuseret og vedholdende opmærksomhed, og at motivation ikke blot er noget, som børn har med hjemmefra; men at skolearbejdet er noget, som læreren bestemmer, og som eleverne bør have en tiltro til er meningsfuld. Eleverne skal lære at gøre de ting, som læreren sætter dem til, fordi læreren synes, det er vigtigt, og ikke fordi eleverne synes, de har lyst eller ej. Men derfor kan og skal skolen alligevel være et rart sted at være, hvor både børn og voksne indgår i gode sociale fællesskaber. Der skal være plads til at vise, at man dur til noget, at man oplever noget (sammen), at man nyder (samværet), at man forstår, og man er sammen med andre i et kommunikativt fællesskab. Læring sker nemlig aldrig alene. For at vi kan få en god skole, må vi udveksle følelser, holdninger, sociale erfaringer, kundskaber og færdigheder med hinanden, så både børn og voksne bliver bedre til hver deres opgaver.

Det er svært på så lille plads at gøre rede for alle Mogens Hansens guldkorn, så jeg vil blot her nævne, at artikelsamlingen er en god måde at blive klogere på skolens liv, lærergerningen, eleverne og forældrene. En klog bog - skrevet af en klog mand - gennem flere år. Den bør læses af alle lærerstuderende og udøvende lærere, fordi det netop er mesterstykker, der her er blevet samlet til refleksion og debat om folkeskolens liv og fremtid.