Konsulenthuset Cubion står bag udgivelsen "Skolens nye lederskab". Otte af husets medarbejdere eller samarbejdspartnere fra SIS Akademi har begået artiklerne, og formanden for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen indleder.
Man beskæftiger sig med den aftale- og samarbejdskultur, som i den nutidige skole præger forholdet mellem politikere, forvaltning, skoleledelse og medarbejderne. Udgangspunktet er på alle niveauer et fokus på mødet og dialogen. Og optimismen er lysende klar, blandt andet formuleret af Peder Kjøgx i kapitlet "Det kan så nemt gå godt".
Alle tidens buzz words er i spil: kontraktstyring, team, Lean, coaching, supervision, faglighed, læringsstile, evidensbasering, inklusion, LP-modellen, global og mange flere. Men det er særligt sympatisk, at tilgangen er meget lidt dogmatisk, at hovedvægten bliver lagt på filosofierne bag frem for på de dogmatiske metoder.
På sæt og vis er denne udgivelse en så fin guide til centrale samtaler mellem skoleledere, at den burde kunne spare mange konsulentkroner, som kunne bruges til skolens kerneydelse, hvis man lod en kommunes ledere springe ud af lederskabet og med afsæt i deres lokale virkelighed fik bogens temaer på dagsordenen.
Bogen starter i de overordnede overvejelser om kontraktstyring, fortsætter over styring og ledelseskraft, blød Lean i pædagogisk kontekst, professionsmiljø, lærings- og evalueringskultur, medarbejdernes læringsrum og den inkluderende skole hen til samtalen som ledelsesværktøj; den løber altså fra det store til det små, men i mødet med hvert problemfelt på en relativt kontekstlyttende tilgang.
Alligevel kan man ud fra chefens forord og flowet i artikelfølgen godt få en fornemmelse af, at selv den blødeste kontraktstyring er en form for maskeret centralisering i decentraliseringens navn. At man vil have puttet lederen ind i skabet frem for at få hende kraftfuldt ud i skolen.
Jeg har prøvet at genlæse bogen baglæns, altså at starte med den sidste artikel og så bevæge mig frem mod forordet, og voila: det står lysende klart, at der er saft og kraft i at styrke en ledelsesudvikling nedefra, så kontraktindholdet får tilsat en god portion virkelighed, når dialog bliver erstattet med dialektik.
I disse tider, hvor mange kommuner afvikler lederkurser for samtlige ledere i kommunen, er det desuden en gave, at disse artikler nok behandler de generelle aspekter ved ledelse, men uafladeligt holder fast i det faglige aspekt ved netop det at være leder i skoleverdenen. Blot er det ærgerligt, at man i titlen anvender ordet lederskab; skab er enten noget, ræve dør af, eller noget, man bør springe ud fra. Og netop det at springe ud som skoleledelse er den gennemgående pointe.
Jeg vil varmt anbefale denne samling af artikler til alle skoleledelsesgrupper, der ønsker at bevare både optimisme, initiativ og handlekraft.
Skolens nye lederskab
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.