Havde denne bog haft en anden titel, havde jeg nok valgt at lade den forblive uomtalt - men nu hedder den altså 'Skolens Fremtider', og det kunne måske forlede en og anden til at investere små 90 kroner i dette, det seneste udslip fra Selskabet for Fremtidsforskning.
Her er endnu et opkog af de udviklingsteorier og -modeller, som selskabet og dets generalsekretær Torben Bo Jansen i årevis har bragt til torvs. Det sker endnu en gang under devisen: Skolen skal omstilles fra industrisamfundets lærercentrerede undervisning og leksikale undervisningsbegreb - og som sædvanligt skal det ske på liberalistisk/individualistisk grundlag i dyb fortrøstning til informationsteknologien.
Den lille bogs mange udråbstegn, som af og til bruges parvis, formår ikke at puste liv i det, der mere og mere fremstår som trætte mænds trætte tanker. Gab!
Skolens Fremtider
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.