"Elevplaner og kvalitetsrapporter kan være med til at styrke folkeskolen, men som vi peger på i vores afrapportering, skal der være et langt større lokalt råderum, hvis de skal udvikle sig til dialogværktøjer, som reelt kan kvalificere skolernes arbejde", skriver Danske Skoleelever, Skole og Samfund, pædagogernes fagforening BUPL, Skolelederne, Børne- og Kulturchefforeningen, KL og Danmarks Lærerforening i en fælles pressemeddelelse.
De syv foreninger har alle deltaget i udvalgsarbejdet for at komme med forslag til fjernelse af unødvendigt bureaukrati på skoleområdet, og der har været stor konsensus imellem dem om, hvad der skal til regelforenklinger.
"Elevplaner skal styrke evalueringskulturen og dialogen om den enkelte elev. Et pædagogisk og undervisningsmæssigt helhedssyn på den enkelte elev skal sætte rammer for elevplanerne og for dialogen med hjemmet - ikke centrale bestemmelser om, at alle fag skal omtales", hedder det i den fælles udtalelse.
Større engagement fører til bedre kvalitet
På samme måde skal kvalitetsrapporter styrke dialogen mellem skole og kommune om skolens mål og rammer.
"Det må derfor være de lokale behov, som sætter rammerne for kvalitetsrapporterne - ikke detaljerede centrale krav til rapportens indhold", mener folkeskolens parter. For både elevplaner og kvalitetsrapporter vil en lokal ansvarliggørelse af udformningen betyde et større engagement og dermed mere kvalitet. De centrale krav til indhold vanskeliggør den involvering, der er grundlæggende for dialogen".
Som ansvarlige aktører i folkeskolen vil de syv foreninger opfylde lovgivernes intentioner.
"Men hvis og når man viser tillid til, at vi lokalt kan agere og tage et ansvar, kan vi både kvalificere vores arbejde og afbureaukratisere", skriver de.
Skolens aktører: Afbureaukratisering fører til bedre kvalitet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.