4 ud af 10 kommuner vil til næste år spare på støtten til elever med særlige behov - det kan både være dem, der får støtte i en almindelig klasse og dem, der får specialundervisning uden for klassen.
"Jeg frygter, at mulighederne for at give ekstra støtte til de svage elever vil blive forringet. Vi har allerede i dag meget store problemer med elever, som ikke modtager de tilbud, de har krav på, fordi kommunerne ikke har resurserne", siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Ellers fordeler besparelserne på elevernes ugentlige timetal og vikardækning, hvor næsten en fjerdel af kommunerne vil skære. Over en fjerdedel vil skære på kontoen til at købe undervisningsmidler.
"Der er en skrigende kontrast mellem regeringens ambitioner på folkeskoleområdet og kommunernes mulighed for at levere varen. Helt grundlæggende ting som vikardækning, undervisningsmaterialer og det ugentlige timetal i de enkelte fag bliver i mange kommuner skåret helt i bund. Vi risikerer, at forudsætningerne for at leve op til regeringens eget mål om, at 95 procent af eleverne skal have en ungdomsuddannelse, bliver undermineret. Folkeskolen er en investering i fremtiden - ikke bare en udgiftspost på de kommunale budgetter", siger Anders Bondo Christensen.
Han siger, at undersøgelsen bekræfter Lærerforeningens bange anelser. Før budgetterne var lagt, gennemførte DLF en spørgeundersøgelse i kredsene, som viste, at 48 kommuner planlagde besparelser på skoleområdet - det blev altså til 44 kommuner med besparelser.
"Vi oplever år efter år, at skolerne får færre resurser til at lave, hvad politikerne kalder verdens bedste folkeskole. Men det nytter ikke, at de ikke forstår, at hvis man vil have kvalitet i skolen, så kræver det også, at der er nogle resurser at drive skole for", siger Anders Bondo Christensen til DLF's net-tv.
Skolenedskæringer i det halve Danmark
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.