'Skolen' kritiseres for at indskrænke lærernes metodefrihed

Anders Skriver, Per Kjeldsen og Erik Schmidt, som står bag notatet mener, stiller sig kritiske over den måde folkeskolen bliver fremstillet i programmet.

Eleverne er uinspirerede og lærerne laver gammeldags tavleundervisning på hver deres måe. Men så beslutter skolelederne, at der skal arbejdes med læringsstile i 100 dage, og han inviterer eksperten i læringsstile, Svend Erik Schmidt.

"Hvis denne fremstilling var rigtig, ville lærerne på skolen formentlig være nødt til at overveje at bede Danmarks Lærerforening om at hjælpe med at stævne skolelederen for knægtelse af deres metodefrihed", lyder kommentaren fra Sophia.

I virkeligheden er lærerne blevet taget med på råd. Men seerne sidder tilbage med opfattelsen, at skolelederen kan diktere lærerne at følge et bestemt pædagogisk koncept.

"Det er forventeligt at forældre til børn, som ikke klarer sig godt i skolen, fremover vil forsøge at lægge pres på landets skoleledere for at få dem til at gøre som man tilsyneladende

gjorde på Gauerslund Skole: Tvinge lærerne til at inddrage læringsstile i deres undervisning".

Smalt fælles koncept er en blindgyde

Erik Schmidt kan godt forestille sig, at nogle lærere vil synes, at det er en fordel med et fælles koncept. Men han mener, at det er en blindgyde, når man vælger at trække et så smalt pædagogisk koncept, som læringsstile er, ned over en hel skole. Det fører til en instrumentalisering, hvor læreren bare skal gøre, hvad konceptet siger.

"Metodefrihed er nerven i lærerens arbejde. Det er ligeså vigtigt for læreren, som ytringsfrihed er for journalisten. Det fremmer engagementet, når man selv finder ud af, hvad der passer bedst til ens elever. Men det er også en kvalitetssikring. Så al konceptpædagogik, hvor alle skal bruge samme metode, sætter lærerens egen dømmekraft ud af funktion", forklarer han til folkeskolen.