"80 procent af de svenske skoler er virkeligt gode", siger de svenske skolelederes formand Mats Nilsson til P4 Kristiansstad. Han mener, at politikerne misbruger skolen i deres argumentationer. "Det har blandt andet sænket skolens status".

Sverige: Landet der ødelagde folkeskolen på 20 år

Samtidig fortæller en undersøgelse foretaget af Svenska Dagbladet, at vælgerne tror, at skolens resultater er blevet dårligere, og at der er kommet færre lærere. Men det er ikke virkeligheden.

Og generelt har det ikke skortet på politiske meldinger om, hvad den svenske skole skal gøre, og hvordan den skal ændres i denne valgkamp.

2014: Skolen afgjorde det svenske valg

Forbud mod religiøse friskoler

Partiet Sverigesdemokraterne har fyldt meget i denne valgkamp, dels fordi det, som under tidligere valgkampe, er kommet frem, at flere af deres medlemmer har en fortid i nynazistgrupper, og dels fordi de for første gang ser ud til at blive så store, at de ikke længere kan holdes uden for indflydelse, som resten af de svenske partier hidtil har gjort.

Derfor kan det måske undre, at de mest yderliggående i debatten om muslimske friskoler i Sverige har været Socialdemokraterne, det nuværende regeringsparti, som er gået til valg på at forbyde skolerne helt.

Udspil: Nye friskoler skal redegøre for demokrati-undervisning

"Den svenske skole skal være et mødested, hvor folk med forskellige baggrunde mødes. Vi er meget bange for en udvikling, hvor skolerne bliver mere og mere opdelte", siger siger gymnasie- og kundskabsminister Anna Ekström til avisen GP.se.

Vänsterpartiet støtter forslaget, mens de Liberale, Sverigesdemokraterna og nu også Sveriges største parti Moderatarna vil have en pause i etableringen af nye skoler, indtil man har indført nye love med strengere kontrol.

Skoleledere kan nu få op til ét års fængsel for manglende underretning

Og regeringen har igen i dag markeret sig på skoleområdet med et forslag om at give elever og lærere lettere adgang til at granske skolernes økonomi, fortæller Lärarnas Tidning. Forslaget bunder blandt andet i en debat om de selvejende svenske friskoler, som må drives med gevinst. Disse skoler deler i øvrigt lærere og de almindelige vælgere. En undersøgelse i Svenska Dagbladet viser, at syv ud af ti lærere er imod, at man tjerner penge på friskolerne, mens den almindelige vælger er væsentligt mere positiv over for skolerne.

Det vil partierne med skolen

Det svenske skolemedie Skolporten har udarbejdet en hel valgside med skolenyheder, og her har de også spurgt samtlige partier, hvad de vil med skolen. Her er hovedsvarene fra de pt tre største partier:

Socialdemokraterna som i øjeblikket sidder i regering sammen med det væsentligt mindre Miljöpartiet vil styke lærerfagets løn, arbetsmiljø, kompetensudvikling og karrieremuligheder. De vil også øge ligestillingen i skolen ved at give flere resurser til udsatte skoler, sikre en blandet elevsammensætning ændre på det frie skolevalg. Og endelig vil de fjerne muligheden for gevinst og religion i skolerne.

Moderaterna, som sad på magten i forrige regeringsperiode sammen med Folkpartiet, Centerpartiet og Kristdemokraterna mener, at Sverige skal investere flere timer og særligt i læsning og matematik og kompetenceudvikling af lærerne. De vil have flere dygtige lærere i klasserne via flere veje ind i faget, højere ansøgningskrav til uddannelsen og flere karriereveje for lærerne. Og endelig vil de sikre lærerne og elever større tryghed og arbejdsro ved at give personalet større ret til at gribe ind over for ballade. 

Sverigesdemokraterne, som står til at blive et af landets største partier ved dette valg, ønsker at forbedre elevers, læreres og rektoreres arbejdsmiljø for, at de kan præstere bedre. De vil også indføre en karrierestige for lærere og ledere med tydelige lønforskelle for at tiltrække flere dygtige mennesker til faget. Og endelig vil de lade lærere være lærere og aflaste dem med assistenter ansat af staten.

Mere fyldig beskrivelser af partiernes skoleprogrammer og de øvrige partiers programmer kan læses på Skoleporten.se.