Dansk Skolemuseum har i årevis bestået af 10 containere fulde af udstoppede dyr, gamle landkort, fysikapparater og skolepulte, som nok var sikret for eftertiden, men lagt fra tilgængelige for offentligheden. Det bliver der nu ændret på med en bevilling på fire millioner kroner fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Nu skal containerne pakkes ud og samlingen skal fordeles til interesserede museer over hele landet. Så der bliver altså ikke tale om et enkelt fysisk museum, hvor man i fremtiden kan gå hen for at få fortalt historien om Danmarks skolevæsen.
Et digitalt museum på vej
Til gengæld bliver der på baggrund af Skolemuseets samling opbygget et digitalt museum, som skal formidle skolens historier til den brede offentlighed. Den primære målgruppe bliver grundskolen, så der skal blandt andet produceres undervisningsmaterialer.
Denne del af projektet er endnu i sin allerførste første fase, men hvis alt går vel, kan det digitale skolemuseum tage imod sine første besøgende i midten af 2017.
Dansk Skolemuseums anskuelsesbilleder sikres
Skolens kulturarv frem i lyset og ud i landet
"Det er en helt fantastisk følelse endelig at få lukket containerne op og få alle de gamle genstande ud i lyset. Med A. P. Møller Fondens gavmilde støtte kan vi nu sikre skolens materielle kulturarv for eftertiden på den bedst tænkelige måde: genstandene kommer museer i hele landet til gavn i deres formidling af skolens historie og vi kan udvikle et digitalt skolemuseum til glæde for alle" siger professor Ning de Coninck-Smith, som har forvaltet samlingen og arbejdet på en løsningsmodel, siden museet lukkede i 2008.
Skolemuseet genåbner – på en måde
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.