Skolemadskonference: København satser på god skolemad

Københavns Kommune og Københavns Madhus har sat alt ind på, at den nye skolemadsordning skal blive en succes. Maden skal være frisk, smage godt og serveres indbydende. De fysiske rammer skal være i orden, og konceptet er blevet markedsført med badges, plakater og eat-tv.

"Vi har kun ét skud i bøssen, og vi har satset massivt", sagde rådgiver og iværksætter i Københavns Madhus Rasmus Gøtsche på skolemadskonferencen, som Københavns Madhus afholdt på Christiansborg i sidste uge.

Skolemad kan være en sundhedsinvestering

God skolemad koster. Hvis madordningen når målet om, at 25 procent af eleverne køber skolemaden, koster det kommunen mellem 24 og 26 mio. kroner om året. På landsplan vil Eat koste det offentlige op mod 2 mia. kroner, vurderer madhusets direktør Anne-Birgtitte Agger.

"Er 1-2 milliarder kroner mange penge i forhold til den betydning, som Københavns skolemad vil have for børns sundhed, trivsel og læring?" lød spørgsmålet derefter til politikerpanelet fra seniorkonsulent i Kræftens Bekæmpelse Susanne Tøttenborg. Det spørgsmål fik hun ikke et entydigt ja eller nej til fra de fremmødte politikere.

"På sigt er skolemad en fornuftig investering", sagde Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen.

"Ingen af de øvrige partier kan smide to milliarder på bordet, men Dansk Folkeparti fortsætter gerne debatten", sagde Finn Rudaizky, medlem af borgerrepræsentationen i København. Ved skolemadskonferencen forholdt han sig til skolemad på landspolitisk niveau, og det samme gjorde medlem af borgerrepræsentationen i København Mogens Lønborg fra Konservative.

"Vi er med på, at der skal være skolemad, men det er ikke økonomien alene, der skal være afgørende. Vi skal også diskutere værdier og ansvar", sagde han.

"Det er oplagt at bruge nogle penge på det her", mente Pernille Vigsø Bagge fra Socialistisk Folkeparti, mens Christine Antorini fra Socialdemokraterne konstaterede, at der i den nuværende finanslov ikke er nogen penge skolemad. De svarede begge på en kritik fra salen om, at de var ligeglade med, om skolemadsudbydere skal være private eller offentlige.

"Der skal skolemadsordninger på landsplan, og det skal ikke stå eller falde med, om det er kommunerne eller det private erhvervsliv, der leverer maden", sagde Vigsø Bagge.

"Jeg er græsk-katolsk i forhold til, om der er private eller offentlige udbydere af skolemaden, men jeg er ikke græsk-katolsk i forhold til kvaliteten af den mad, der bliver leveret", sagde Antorini.

Mogens Lønborg og Finn Rudaisky argumenterede for, at nogle forældre gerne vil have lov til at smøre madpakker sammen med deres børn, og at der også kan ligge en pædagogisk gevinst i det. Det synspunkt vakte ikke gehør blandt de andre politikere. De fleste voksne mennesker vil også hellere spise i kantinen, og Dansk Folkeparti og Konservative romantiserer det at smøre madpakker, lød kritikken.

"Det her er et spørgsmål om økonomisk prioritering og ikke det pædagogiske i, at forældre og børn smører madpakker sammen", sagde Johanne Schmidt Nielsen.

Forskellig mad til forskellige elever

Udover den politiske diskussion, bød skolemadskonferencen også på en præsentation af Københavns nye skolemadskoncept. Målet med konferencen var at inspirere andre kommuner og at sætte debatten om skolemad på dagsordenen.

Et af særprægene ved Eat-konceptet er, at skolemaden rettet mod tre forskellige målgrupper. Der er stor forskel på et barn, der netop er startet i 1. klasse og en teenager i 9. klasse, og derfor får indskolingen, mellemtrinet og udskolingen hver deres form for skolemad, som er arrangeret efter deres vaner og hverdag.

For eksempel tager børnene i indskolingen tid om at spise, har brug for hjemlighed og tryghed, og så bryder de sig typisk ikke om, at de forskellige madvarer er blandet sammen. Derfor får de små elever fingermad, som består af adskilte madvarer, og maden bliver bragt ud i klassen, så de ikke skal bruge tid på selv at hente den. I udskolingen derimod er eleverne kommet i en alder, hvor de ønsker at være selvstændige, og hvor de selv kan vælge, om de vil have skolemad, eller om de vil uden for skolens område og købe deres frokost. Derfor skal skolemaden til de ældste elever kunne konkurrere med gadens tilbud.

"Det er tæt på naivt at tro, at man kan lave samme skolemad til alle elever", sagde kulinarisk iværksætter i Københavns Madhus Kenneth Højgaard.

Han advarede desuden skoler og kommuner mod at gå i det han kaldte pølsehornsfælden. At man for at behage eleverne vælger at sælge noget, som man ved, de vil købe.

"På den måde holder man dem fast i en særlig børnemadskultur", sagde han.

Evaluering sammenligner Eat og Madskoler

Antropologerne Morten Kromann Nielsen og Jon Høyrup er i gang med at evaluere, om skolemadskonceptet virker efter hensigten, og især er der fokus på, om de store elever ændrer vaner og holdninger. Spørgsmålet er, om Eat kan trække de store elever ind fra gaden, og i så fald hvorfor. En mulig del af svar er, at det ikke nødvendigvis handler om, at eleverne ønsker at forlade skolens område men i højere grad om, at de gerne vil have deres eget sted at være. Det ønske forsøger Eat-konceptets lounge-miljøer at imødekomme. Loungen er et sted på skolen, som de store får lov at indrette til at spise deres mad, og hvor der ikke er adgang for de mindre elever.

"Den ene del af undersøgelsen bygger på spørgeskemaer, men vi vil også undersøge, hvad der ligger bag tallene. Det handler både om maden i sig selv og om betydningen af alt det, der ligger udenom, og som også er en del af konceptet. Om branding, loungene og processen med at inddrage eleverne", siger Morten Kromann Nielsen.

Evalueringen sammenligner også Eat-skolerne med kommunens seks madskoler, hvor der er produktionskøkkener på skolen, og hvor både madlavning og maddannelse er en større del af elevernes hverdag. Evalueringsresultaterne ligger klar ved udgangen af dette år.

Se oplæggene fra konferencen via linket øverst til højre.

Har du en holdning til, hvordan en skolemadsordning kan fungere, så skriv den i kommetarfeltet nedenfor. Skal den være obligatorisk eller frivillig, betalt af forældrene eller over skatten?