Skolelederne: Regeringens besparelser er pseudobesparelser

Regeringens udspil 'Mere tid til velfærd' rummer blandt andet et initiativ, som kan give skoler dispensation fra kravene til elevplaner. Det skal ifølge udspillet frigive 23 millioner kroner.

"Det kan jeg ikke se, hvordan hænger sammen. Jeg har i hvert fald ingen pris på, hvad det vil koste, så jeg kan kun se, det må være et slag på tasken. Det er ikke penge, vi på nogen måde vil kunne mærke bliver frigivet", siger Skoleledernes formand, Anders Balle.

Der fulgte ingen penge med, da elevplanerne blev indført, og derfor mener han, de omtalte frigjorte resurser er pseudobesparelser.

Men han synes godt om, at skoler får mulighed for at søge dispensation for kravene til elevplanerne. De skal tilpasses lokale forhold, og skolerne skal lokalt afgøre, hvordan man vil bruge dem, mener han.

Anders Balle tror ikke på permanent niveaudeling

Anders Balle mener heller ikke, de friere rammer for holddeling vil frigive de resurser, som regeringen lægger op til i sit udspil.

"Og det er meget uheldigt, hvis det medfører en egentlig niveaudeling, for mange undersøgelser viser, at niveaudeling ikke er til fordel for nogen. Men en lettere adgang til mere fleksibel holddannelse, synes jeg er ganske glimrende", siger han.

Fleksibel holddeling i en periode - for eksempel en opdeling af piger og drenge eller efter interesse - er fornuftigt, mener han, men han ønsker ikke permanent niveaudeling af eleverne.

"Det kan også være en kort periode med niveaudeling, hvor for eksempel de dygtige læsere går ind for sig. Det vil jeg ikke afvise i kortere perioder", siger han.

Velfærdsudspil kan svække skoleledelse

Endelig lægger udspillet også op til, at der skal kunne etableres fælles ledelse af folkeskoler og dagtilbud.

"Hvad angår fælles ledelse er der ret frie rammer nu, , så jeg ved ikke, hvor meget nyt, der er i de nye lempelser. Men det at have fælles ledelse - for eksempel fælles ledelse mellem skoler - er faktisk at skære ned på ledelsen. Men der er brug for mere ledelse i folkeskolen", siger han og henviser til DLF's netop afholdte kongres. Den vedtog en resolution om, at folkeskolen har brug for nærværende, daglig, pædagogisk skoleledelse.

"Det får ringere vilkår, hvis man skærer ned på ledelsen i forbindelse med strukturændringer".