"Vi er hverken i lommen på KL eller på DLF. Vi varetager skoleledernes og skolens interesser ", siger formand for Skolelederforeningen Anders Balle. KL ønsker at skrotte lærernes arbejdstidsaftale, og i stedet lade skolelederne og lærerne på den enkelte skole finde ud af, hvordan den enkeltes arbejdstid skal skrues sammen. Anders Balle tror på, at skolelederne godt kan få en sådan rammeaftale til at fungere på skolerne. Men kun hvis aftalen bliver til i tæt samarbejde med lærerne. "Vi synes, KL's udspil er udmærket. Det er mere den bombastiske form, de lancerer udspillet med, som vi er imod. Det er meget vigtigt, vi får en aftale, som vi kan arbejde sammen om at realisere på skolerne. Det ville være meget uheldigt og negativt for skolelederne, hvis de skal stå med det helt alene i forhold til lærere, der i virkeligheden ikke vil være med", siger Anders Balle.
KL vil skrotte lærernes arbejdstidsaftale
Skolelederne ønsker mere frihed end A08 byder på
Anders Balle anerkender, at meget af det, skolelederne ønsker, kan lade sig gøre med A08 aftalen. "Men der er et meget skarpt skel i A08 mellem, hvornår der er undervisning, og hvornår det ikke er undervisning. I virkeligheden ønsker vi en kulturændring på skolerne. Vi skal have en aftale, men det skal være en aftale, der giver mere frihed, end der er i A08. A08 har ikke rykket noget, selv om mulighederne ligger i den. Så kan vi bebrejde os selv og hinanden, at der ikke er sket noget. Men det får vi ikke noget ud af", siger Anders Balle og hentyder også til, at regeringens forslag med aktivitetstimer kræver en større fleksibilitet.
Lærerne skal arbejde tættere sammen Han mener, at det er vigtigt at ændre skolens grundstruktur. Lærerne skal i meget højere grad arbejde sammen og hjælpe hinanden. "Det er blevet for tungt at gennemføre undervisning i dag. Klassekvotienterne stiger og tolærerordninger er efterhånden afskaffet. Der er der alt for meget undervisning, hvor en enkelt lærer står med 26-28 elever og skal have det til at fungere". Anders Balle har lavet et regnestykke, der viser, at hvis alle lærerne var til stede på skolen i hele arbejdstiden ville der være to til tre lærere i hver eneste klasse hele tiden. Men så ville ingen af lærerne være forberedt? "Nej. Og derfor er det også et tænkt eksempel. Men vi bliver nødt til at genoverveje indretningen af skolen. For der er for mange lærere, der bryder sammen i den måde vi gør det på i dag. Vi må kunne indrette det på en mere hensigtsmæssig måde. Det skal give bedre resultater, og det skal blive lettere og bedre at være lærer".
Lærerne skal have fast tilstedeværelse på skolen
Skolelederne har ingen konkrete aftaleforslag
Anders Balle har ingen konkrete forslag til, hvordan indretningen af skolen skulle være, hvis færre lærere skulle stå alene med eleverne. Men meget tættere fællesskab om gennemførelsen af undervisningen, styrket teamsamarbejde og større tilstedeværelse er nøglebegreber for skoleledernes formand. "Det er i høj grad noget, vi skal eksperimentere med. Hvis det er en konfliktmodel, så er det træls, for så bliver det en evig konfliktmodel mellem læreren og lederen. Men hvis det er i en samarbejdsånd, så kan vi sagtens få det til at fungere".
Skolelederne ønsker fælles arbejdstidsaftale
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.