Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danmarks Lærerforening har bedt skolelederne vurdere, om skolen har fået flere eller færre udgifter og opgaver fra 2006 til 2007.
Næsten ingen ledere melder om færre udgifter og opgaver, og størstedelen melder om flere udgifter og opgaver.
Når skolelederne bliver spurgt specifikt i forhold til de ændringer, der har været i folkeskolelovern med nationale test, obligatoriske afgangsprøver, elevplaner og kvalitetsrapporter, er der bred enighed om en stigning i arbejdsbyrden.
Men også i forhold til bogholderi og lønadministration melder halvdelen af lederne om øgede udgifter og arbejdsbyrder. Og tre ud af fire fortæller, at de bruger mere tid på dokumentation i forhold til stat og kommune.
Krav til rummelighed i folkeskolen fylder også i skoleledernes hverdag. 80 pct. af skolelederne mener, at normalklasserne i dag skal rumme flere elever, der kræver en særlig indsats. Lederne vurderer, at dobbelt så mange elever burde gå i specialklasser. Desuden mener et flertal af skolelederne, at proceduren med at 'udrede' børn med særlige vanskeligheder er blevet mere langstrakt.
Og ifølge rapporten er ressourceudviklingen ikke fulgt med opgaveudviklingen.
"Når lærerressourcerne er uændrede samtidig med, at skolen påføres flere opgaver, der ikke direkte kommer undervisning til gode og andelen af elever, der kræver særlig støtte, vokser, er det mere og mere vanskeligt at opretholde kvaliteten i undervisningen".
Undersøgelsen er foretaget via elektroniske spørgeskemaer, og svarprocenten blandt skolelederne var 42.
Skolelederne melder om flere opgaver uden ekstra penge
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.