"Jeg synes, det er hamrende ærgerligt. Jeg håber, at statsministeren på marienborgmødet i morgen vil pålægge parterne at sætte sig sammen igen. Partnerskabet har jo slet ikke været i sving, vi har kun mødtes separat", siger Skolelederforeningens formand Anders Balle til folkeskolen.dk.
Bemærkninger til tre mål
Skolelederne skulle i går have været med til det første fælles møde sammen med KL og DLF. Ved middagstid sendte skolelederne deres tilbagemelding på regeringens oplæg med syv punkter. Her erklærede de sig åbne over for samarbejdet, men havde bemærkninger til tre af målene.
Mål 1:
Skolelederforeningen indgår gerne i partnerskabets overvejelser om, hvordan en generel effektivitetsforøgelse kan ske, samtidig med at der rettes øget fokus på de fire nævnte kerneområder - og samtidig med at folkeskolens eksisterende styrkepositioner fastholdes.
Mål 3:
Skolelederforeningen støtter den generelle målsætning om at færre elever skal i specialiserede tilbud. Det forudsætter imidlertid et grundlæggende udredningsarbejde vedr. inklusion og omlægning af specialundervisningen i folkeskolen.
Mål 6:
Kvaliteten i undervisningen skal løbende udvikles. Derfor skal der være klare mål og åbenhed om resultater, så skolerne og kommunerne kan holdes fast på udviklingen af undervisningens kvalitet.
Det er i den forbindelse en ledelsesmæssig udfordring at styrke evalueringskulturen i skolen. Et vigtigt middel er den interne evaluering, hvor den enkelte elevs resultater danner udgangs-punkt for elevens fortsatte læring. Åbenheden om skolens resultater skal derfor primært rette sig mod elever, forældre, lærere og ledere i skolen.
Vi lukkede ikke af
Skolelederforeningen afsluttede brevet med ordene:
"På denne baggrund kan Skolelederforeningen ikke umiddelbart underskrive de 7 mål i deres nuværende form. Målene og de nærmere retningslinjer for partnerskabets videre arbejde bør snarest afklares i partnerskabet".
Men Anders Balle så på ingen måde dette som en afvisning af partnerskabet.
"Vi lukkede ikke af. Jeg havde bestemt forestillet mig, at vi fortsat skulle mødes - det var der jo esktra meget behov for når vi netop havde noget at snakke om. Det virker meget voldsomt på mig, at ministeren valgte at droppe mødet".
Skolelederne: Hamrende ærgerligt med partnerskabet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.