Skolelederne er for handlekraftige

På Læringsfestivalen tirsdag fremlagde forsker ved UC Sjælland Karsten Gynther de første perspektiver og resultater fra projekt Digital Forandringsledelse i Folkeskolen, der har involveret 139 skoleledere.

Det er ikke ildsjælene, der skal forandre skolen

"Når man vil udvikle og forandre noget, så må man analysere det, kigge nærmere på det, sætte sig ind i situationen og definere problemstillingen. Man må udvikle nye ideer sammen med lærerne, lave prototyper, få det ind i en tænkning og forandre det til en anden handling", sagde han. Men det er langt fra, hvad flertallet gør.

"Mange springer de mellemste led over. De analyserer lynhurtigt situationen og så går de med det samme til handling. Det viste sig også i vores projekt. De mange skoleledere, der skulle lave et digitalt forandringsledelsesprojekt, stod efter lockouten i en svær samarbejdssituation med lærerne og samtidig kom der en ny folkeskolereform, som skulle implementeres. Og hvad gjorde skolelederne så?", spørger Karsten Gynther og svarer selv:

"Jo, de kiggede op og tænkte, 'hvor er der noget, som jeg har hørt om før?'. Jeg har hørt om noget med mediepatruljer et sted ovre på Sjælland. Kunne vi ikke bare gøre det på min skole?".

Karsten Gynther er fremme ved sin pointe: "Skoleledere er handlekraftige folk. Stikker man dem en hammer, så begynder de meget hurtigt at slå med den", siger han.

Forståeligt, men problematisk

Karsten Gynther stiller sig imidlertid ikke uforstående over for skoleledernes handle-iver.

"Jeg forstår dem godt, når man tænker på det pres, alle har været underlagt de sidste 12 måneder", siger han, men må samtidig konstatere, at det var et mindretal af de 130 skoleledere, der formåede at få sat sig ind i deres egen skolesituation.

"Hovedparten havde svært ved at få samlet lærerne til idégenererende workshops og udviklet nye ideer. De havde svært ved at få teknologier og kompetencer på plads - og langsomt få det forankret i det organisatoriske team. De fik ikke afprøvet det, fik ikke feedback fra elever og lærere og fik det ikke re-designet, før de begyndte at institutionalisere det i praksis".

"De mødte et nyt problem, en ny udfordring og man gik straks i gang med at handle på det."

Problemet ved 'best practice'

Men hvad er problemet egentlig ved at tage andres best practice?

"Det er et begreb, vi er meget optaget af i Danmark: Man vil altid finde det eksemplariske, det bedste eksempel. Men at tro på, at alle andre bare skal gøre det på samme måde, er forkert. Der er altså stor forskel på skolerne i Danmark. Hver eneste er unik", siger Karsten Gynther.

Han beskriver, hvordan man nogle steder satser på hypen, forstået som den nyeste teknologitrend. De samme steder og andre steder beror man sig stadigvæk på it-vejledere, som kun kan vejlede i deres linjefag og ikke i andre fag.

"Man satser på elev-mediepatruljer, som er gode til at beherske uformel it, men selvfølgelig ikke ved noget som helst om didaktikken omkring, at it skal ind i faget, så de selv bliver i stand til at lære mere om et fagligt svært emne"; siger Karsten Gynter med tryk på emne.

Ny rollefordeling bringer it tættere på fagene

Quick fix til salg

Tendensen er, at man kigger på it-projekter, snupper dem et andet sted fra og implementerer dem lynhurtigt, "for så har man gjort noget!".

"Især, hvis man downloader, så er man virkelig et offer for dem, der vil sælge én et quick fix til at lykkes med at være handlekraftig. Man køber fx en gadget og får den implementeret straks. Men man springer de vigtigste faser over og det er et stort problem", siger Karsten Gynther.

Med folkeskolereformen skal it integreres i alle fag i højere grad end det allerede er sket. I den sammenhæng og med baggrund i de foreløbige erfaringer fra projekt Digital Forandringsledelse i Folkeskolen vil Karsten Gynther gerne gøre det helt klart, at man som skoleleder er nødt til at investere tid og kræfter i at komme ind i deres egen skoles dagligdag, før de slår nogen som helst søm i, for nu at blive i hammer-metaforen.

"Hvad tænker eleverne og lærerne om det her? Man er nødt til at finde ud af, hvad er problemet og udfordringen. Man er nødt til at idégenerere og få nogle missioner op at stå sammen med lærerne. Man er nødt til at gøre nogle forsøg. Når jeg kalder det en designudfordring, er det fordi vi ikke har nogen svar på forhånd. Der er ingen, der kender svaret på det, reformteksten kalder 'den åbne skole'".