Skolelederne bakker i den grad op om deres nye forening

"Mindst 99 procent af skolelederne er medlemmer hos os, så vi må sige, vi er blevet en succes", siger Skoleledernes formand, Anders Balle.

Initiativtagerne frygtede, at op mod 250 skoleledere ville melde sig ud, da Lederforeningen og Danmarks Skolelederforening efter ti års splittelse fusionerede pr. 1. januar 2008. Men kun en håndfuld gjorde alvor af det.

"Fusionsforhandlingerne foregik i gensidig forståelse og respekt. Samtidig betød ti år med to lederforeninger, at vores forhold til DLF er blevet tilpasset, så det kan accepteres af alle parter. Nu skal vi bare have fjernet den sidste lille rest af tilknytningen til lærerkredsene", siger Anders Balle, der forventer en regelændring på DLF's kongres til efteråret, så skolelederne ikke længere må deltage i lærerkredsens generalforsamling og stemme på formandskandidaterne.

Skolelederne fører DLF's tradition videre

Der ligger ikke en hvervekampagne bag, at noget nær samtlige skoleledere er medlemmer af Skolelederne, men det kulturelle fællesskab i kommunerne spiller en vigtig rolle for den massive opbakning, mener Anders Balle.

"Der er højst to-tre skoleledere i et ledelsesteam, så de fleste har behov for at være i netværk med kolleger fra andre skoler. Det fællesskab er vores forening også udtryk for", siger han.

Det overrasker ikke arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Københavns Universitet.

"DLF har altid haft en høj organisationsprocent. Lærerne opfatter sig ikke kun som medlemmer af en fagforening, men af en profession. DLF tager sig ikke alene af løn- og arbejdsvilkår, men forholder sig også til undervisning, læreruddannelse og efter- og videreuddannelse. Den tradition fører Skolelederne videre", siger Jesper Due.

DLF har ikke et præcist tal for sin organisationsprocent, men den anses for at være over 90.

Skolelederne føler, de skal stå sammen

Det stiller Skolelederne stærkt, at skolelederne bakker foreningen op.

"Det er svært for politikere at foretage ændringer uden at inddrage Skolelederne. Politikerne er stensikre på, at foreningen taler på skoleledernes vegne", siger Jesper Due, der har svært ved at afgøre, om splittelsen i to foreninger har været en fordel for skolelederne på den lange bane.

"Hvis DLF havde udvist rettidig omhu, var splittelsen ikke opstået. Men meget udvikling udspringer af konflikter", siger han.

Netop forhistorien gør, at skolelederne nu føler, de skal stå sammen, mener professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet i Odense.

"De insisterer på, at de er en særlig flok inden for DLF. Men de oplever også, at Skolelederne rent faktisk varetager deres interesser. Ellers var de der ikke", siger han.

Skolelederne har 4.200 medlemmer.