Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skolelederforeningen får 4½ mio. i erstatning efter underslæb

Revisionsselskabet levede ikke op til god revisionsskik, da en medarbejder i flere år begik systematisk underslæb mod Danmarks Skolelederforening. To uger før sagen skulle have været for Højesteret, har revisorerne valgt at erstatte hele tabet.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
17. februar 2011, kl. 10:58

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Revisionsselskabet blev for to år siden dømt til at betale Skolelederne fire millioner kr. i erstatning, men ankede sagen til Højesteret. Kort før retssagen tilbød revisionsselskabet forlig med en erstatning på 4½ mio. kr.

SkolelederNyt

"Vi er særdeles tilfredse med sagens udfald", siger formand for Skolelederforeningen Anders Balle til SkolelederNyt. "Det bedragne beløb på ca. 3 mio. kr. er erstattet, og alle foreningens omkostninger til at føre sagen, renter mv. er dækket. Der er gjort rent bord i forhold til spørgsmålet om revisionsselskabets ansvar i sagen, som de fuldstændigt har taget på sig. Mest glæder jeg mig over, at der er sat punktum i denne snart otte år lange sag, og at det er endt med et så fint resultat for os".

Regnskabsmedarbejderen blev i 1999 ansat i den daværende Danmarks Skolelederforening og påbegyndte, viste det sig, sit underslæb mod arbejdspladsen umiddelbart efter sin ansættelse. Pengene blev spillet op, bl.a. på casino, og skolelederforeningen har ikke fået noget ud af sit erstatningskrav mod hende. Men foreningen mente ikke, at revisoren havde levet op til god revisionsskik, når den ikke opdagede mængden af ubetalte regninger og forfalskede dokumenter. Landsretten var enig, og det faktum, at foreningens kontrolprocedurer ikke var helt klare, fritog ikke revisionen for erstatningspligt.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolelederforeningen får 4½ mio. i erstatning efter underslæb

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS