"Selvom vi ikke har anbefalet lokalaftaler, så synes vi, det er fint, at man i Aarhus har fundet en indfasningsaftale, der har Lov 409 som mål. Fordelen ved aftalen er, at alle parter i fællesskab har udarbejdet nogle formuleringer for tilstedeværelsestiden, og det giver grundlag for et godt samarbejde", siger Anders Balle.
Aarhus-lærere får arbejdstidsaftale
Med aftalen får de aarhusianske lærere en årlig pulje på 215 timer, som kan bruges på forefaldende arbejde, og hvor lærerne ikke er bundet til skolen. Den ordning skal evalueres efter to år, og det er den tidsramme, der får Skolelederforeningen til at kalde arbejdstidsaftalen for en indfasningsordning. Anders Balle vil ikke forholde sig til muligheden for, at ordningen kører videre efter de to år, men mener, at puljen er ulempen ved Aarhus-aftalen.
DLF om Aarhusaftalen: Et gennembrud
"Man indskrænker ledelsesretten ved at have en pulje på 215 timer, der i princippet er lærerens egen tid. Man skal have formuleret, hvad grænsen mellem den pulje og tilstedeværelsestiden er. Den enkelte skole skal drøfte, hvordan man konkret udmønter det", siger Anders Balle.
På trods af en ledelsesfrihed, der ikke er så stor som Skolelederforeningen kunne ønske, så kan Anders Balle godt forestille sig, at Aarhus-aftalen bliver en model, andre kommuner kan skele til.
KL om Aarhus-aftale: Skal ses i en lokal kontekst
"Man kunne godt gøre det samme i andre kommuner, og det tror jeg bestemt, at nogle vil kigge på. Skolelederforeningens principielle holdning er stadig, at man ikke skal have lokalaftaler, men i stedet lave et planlægningsgrundlag mellem kommunen og skolerne. Det tætte samarbejde og den fleksible skole er ikke noget, der kommer fra dag til dag", siger Anders Balle.
Skolelederforening om Aarhus: Lokalaftaler kan bruges positivt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.