Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skolelederen

'Jeg leder gennem andre'

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
30. januar 2003, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Som den øverst ansvarlige for 124 ansatte og 810 elever skal skoleleder Thorkild Ørum vide, hvad der sker på Tilst Skole. Men han skal ikke længere kende alting ned i mindste detalje, og det er en ny og anderledes måde at arbejde på.

'Jeg er rykket op i et mellemlag mellem kommunens forvaltning og skolen og skal i højere grad lede gennem andre. Mens jeg primært arbejder i det strategiske felt, fungerer de andre ledere i det operationelle', siger Thorkild Ørum.

Han er ikke længere i front i den daglige omgang med lærerne. Det tager den pædagogiske leder sig af. Men Thorkild Ørum har ansvaret for den overordnede planlægning og for at udvikle skolen.

'De andre kommer selvfølgelig med ideer, og der opstår mange nye tanker på vores møder. Men ansvaret er mit', siger han.

I øjeblikket bruger Thorkild Ørum meget tid på at omstille skolen, så lærerne arbejder i selvstyrende team.

'Lærerne vil gerne arbejde i selvstyrende team, men det er en anderledes måde at tænke på, og det gør nogle utrygge og andre naturligt skeptiske. Derfor skal vi gøre det ægte. Vi skal tro på, at lærerne kan løse de opgaver, vi giver dem ansvaret for, så de får reel indflydelse på deres arbejde', siger Thorkild Ørum.

Han peger på, at skolens forretningsudvalg er et vigtigt forum for både informationer og udvikling. Her er ledelse, lærerteam, skolefritidsordning, mødeleder og tillidsrepræsentant repræsenteret.

Thorkild Ørum er også skolens ansigt udadtil.

'Vi ser os selv som en aktiv deltager i lokalområdet. Vi bor i hus med biblioteket, idrætsforeningen, skytteforeningen, lokalhistorisk arkiv og ungdomsskolen, så dem mødes jeg jævnligt med. Jeg har altid prioriteret disse møder højt, men nu kan jeg gå dybere ind i samarbejdet. Det er langt mere tilfredsstillende', siger Thorkild Ørum.

Det samme gælder det samarbejde, som Århus Kommune har etableret mellem den enkelte skole og de lokale børnehaver og fritidshjem. Tanken er, at de udarbejder en fælles strategi for, hvordan de kan støtte op om socialt udsatte børn. Som skoleleder er Thorkild Ørum født formand for samarbejdet, og det er han godt tilfreds med.

'Udsatte børn fylder meget på en skole som vores. Kerneydelsen er stadig undervisning, men den fungerer bedst, hvis de sociale forhold er i orden'.

stan

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolelederen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS