Skolelederen skal kunne mere og mere

En leder skal beherske flere og flere kompetencer. Men selv om der hele tiden kommer nye krav til, kan han ikke kaste nogle af de gamle bort.

'Hvis vi skal forstå dagens lederrolle i det offentlige, må vi kigge bagud', sagde professor Kurt Klaudi Klausen fra Syddansk Universitet på den konference om skoleledelse, som Danske Underviserorganisationers Samråd holdt i sidste uge.

'I 1970'erne blev velfærdsstaten udbygget. Lederne skulle styre væksten, og de blev valgt mellem dygtige fagfolk. Deres vigtigste opgave var at administrere og give medarbejderne sparring. De skulle få det lille fællesskab til at fungere. Det er det nederste ledelsesgrundlag i dag', sagde Kurt Klaudi Klausen.

Op gennem 1980'erne forsøgte man at bremse væksten ved at effektivisere det offentlige. Nu skulle ressourcerne udnyttes bedre.

'Skolelederne fik budgetansvar. Det lagde et kolossalt pres på dem, at de skulle styre hele organisationens udvikling', sagde Kurt Klaudi Klausen og kaldte det for det andet ledelseslag.

I 1990'erne slog den økonomiske tankegang for alvor igennem med kodeordene markedsorientering og kvalitet.

'Nu drejede det sig om strategisk ledelse, hvor man skal udvikle planer for at nå sit mål. Skolelederen kunne altså ikke længere kun tænke på det rent faglige og personalemæssige. De skulle også tilpasse skolen til nye behov i samfundet og i højere grad samarbejde med institutioner uden for skoleverdenen. Det kan man kalde det store fællesskab'.

I de kommende årti står den på værdiorienteret ledelse med fokus på etik og værdier, mener Kurt Klaudi Klausen. Men de andre reformer hænger stadig ved.

'Skolelederen skal fortsat få det lille fællesskab til at fungere, men han har fået så meget at se til, at han er nødt til at engagere medarbejderne i ledelsesprocessen. Selv er han i højere og højere grad forpligtet af det store fællesskab. Hvis han ikke er i stand til at manøvrere der, vil andre påtage sig ansvaret for at udvikle skolen. Skolelederen kan for eksempel ikke være sikker på, at skoleforvaltningen eksisterer om ti år'.

Han mener, det er nødvendigt at klæde skolelederne bedre på.

'Problemet er, at der ikke er tradition i det offentlige for, at institutionsledere skal have en egentlig lederuddannelse. Derfor har deres chefer svært ved at forstå, at skolelederne skal have en uddannelse, der er bedre end den, de selv har', sagde Kurt Klaudi Klausen.

stan