Skoler skal have en stærk ledelse, og lederen skal bruge mindre tid på det administrative og mere på at lægge retningen for skolen undervisning.
Danmarks Lærerforening og KL bør ændre overenskomsten, så skolelederen får råderet over en større del af lærernes arbejdstid og større indflydelse på deres løn, hedder det i regeringens oplæg "Verdens bedste folkeskole - vision og strategi".
Regeringen mener ikke, at skoleledere leder i samme omfang som ledere andre steder i samfundet. Traditionen for, at lærerne i praksis selv frit vælger metoder og forestillingen om læreren som 'privatpraktiserende' begrænser skolelederens adgang til at lede. Der er en ambivalent holdning til ledelse på skolerne, og fordi skolelederen mangler indblik i, hvordan eleverne klarer sig i den daglige undervisning, kan skolelederen heller ikke udøve sin rolle som leder i forhold til undervisningens kvalitet, hedder det i debatoplægget.
Globaliseringsrådet skal drøfte, hvordan fagligheden i folkeskolen kan styrkes på sit møde torsdag-fredag i denne uge.
Skoleledere skal skrue på lærernes løn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.