Carl Nielsen har været sygemeldt, siden han fik en blodprop sidste år. Som ryger og overvægtig giver han ikke det stigende arbejdspres skyld for sit fravær, men det har haft afgørende indflydelse på, at han ikke vender tilbage til Herrup Skole uden for Holstebro.
"I perioder arbejdede jeg 45-50 timer om ugen. Det vidste jeg, da jeg sagde ja til jobbet, så jeg beklager mig ikke. Men alene i mine seks år som aktiv skoleleder steg og steg arbejdsmængden, uden at jeg fik mere tid til ledelse", fortæller Carl Nielsen.
Ville være bagud på forhånd
Den 59-årige skolelederhar fået tildelt pension pr. 1. juli.
"Når jeg vidste, at jeg på forhånd ville være bagud med alt efter at have været væk i trekvart år, var det ikke svært at træffe beslutningen om at søge pension. En skoleleder kører ikke bare på rutinen. Der kommer hele tiden nye opgaver til", siger han og opfordrer skoleverdenen til at blive bedre til at tage bolde ned, inden den sender nye op.
"Det er fint, at forældre, lærere, embedsmænd og politikere får gode ideer, for det holder skolen levende. Men vi skal huske, at vi ikke kan det hele på én gang".
Ryde Skole fik ny leder i februar, efter Poul Christiansen sidste år trådte et skridt ned ad karrierestigen. I dag er han lærer på Sønderlandskolen i Holstebro.
"Arbejdsmængde som skoleleder hænger ikke sammen med arbejdstiden. Det er en del af grunden til, at jeg valgte at blive lærer igen", siger Poul Christiansen.
Brænder for at finde pædagogiske løsninger
35-årige Bo Meldgaard Frølund kalder jobbet som skoleleder for verdens bedste. Alligevel stopper han som skoleleder for at blive konsulent i børne- og ungeforvaltningen i Holstebro Kommune.
Her er han ansat i et 37 timers job, og det er væsentligt under de 45-50 timer, hans gennemsnitlige arbejdsuge som skoleleder for Sevel Skole har været på.
"Lange arbejdsdage er et vilkår for de fleste skoleledere, for man er først færdig, når opgaverne er løst. Vi sidder bag skrivebordet og dokumenterer vores arbejde, men jeg brænder for at finde pædagogiske løsninger. Jeg har netop søgt jobbet som konsulent for at udvikle mine kompetencer på det felt", siger Bo Meldgaard Frølund.
Alene i de tre et halvt år, han har været skoleleder, er arbejdsmængden steget. Det kan ikke blive ved, mener han.
"Det spændende som skoleleder er at søsætte skibe og se dem sejle. Det er meget mere spændende end at indberette, hvad vi gjorde for to år siden, fordi en eller anden statistik skal passe. Politikerne bliver nødt til at se på, hvordan de kan lave forenklinger, som kan lette os i det udførende led", siger Bo Meldgaard Frølund.
Arbejdspladsvurdering bakker skolelederne op
Alle tre ledere har stået i spidsen for små skoler, hvor der ofte sker en større udskiftning på lederposten end på større skoler. Men normalt søger lederne mod større skoler.
"I dette tilfælde forlader tre skoleledere jobbet inden for kort tid for at gå et helt andet sted hen, og det er usædvanligt", siger Mogens Beck, formand for Skolelederne i Holstebro.
Udmeldingerne fra de tre skoleledere ligger i tråd med en arbejdspladsvurdering, som Holstebro Kommune netop har fået lavet om skoleledelse.
"Undersøgelsen viser, at mængden af opgaver er lige rigelig i forhold til i vores tid. Det rammer især de små skoler, hvor ledelseskraften ikke er så stor, og hvor skolelederen selv må tage telefonen, når den ringer. På større skoler kan man bedre fordele opgaverne i ledelsesteamet", siger Mogens Beck.
En af årsagerne er, at forvaltningen i Holstebro Kommune ikke er bemandet godt nok, mener Skoleledernes formand. Derfor lander mange opgaver, som forvaltningen burde tage sig af, ude hos skolelederne.
"Vi forsøger at overbevise politikerne om, at forvaltningen skal have en bedre bemanding, men det er ikke nemt, for det koster jo penge", siger Mogens Beck.
Skoleledere siger fra: Vi drukner i arbejde
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.