Skoleledere risikerer at blive sparet væk

Regeringen vil drøfte forslagene med forligskredsen bag folkeskoleloven og vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2007/08. Det er KL-formand og Venstres borgmester i Søllerød, Erik Fabrin, særdeles tilfreds med. Han ser oplagte muligheder for effektiviseringer med fælles ledelse på flere skoler.

"Hvis en lille skole skal bære en normal administrativ pædagogisk ledelse, kan det blive så økonomisk tungt, at kommunalbestyrelsen kan sige, at man ikke har råd til at køre en skole i det område. Ved at lave fællesledelse med en større skole kan man effektivere og få flere ressourcer til børnene", siger Erik Fabrin til Jyllands-Posten.

Skolelederne deler ikke begejstringen

"Kommunerne har i flere år haft mulighed for at lave fælles skoleledelse, men det er et nyt signal, at kommunerne skal rationalisere og skære skolelederstillinger væk med regeringens velsignelse", siger Erik Lorenzen, formand for Danmarks Skolelederforening og medlem af styregruppen i Skoleledernes Fællesrepræsentation, SFR, til avisen.

Han mener, at det kan gå ud over elevernes undervisning, hvis skoleledere bliver sparet væk, og lærerne bliver overladt til sig selv i arbejdet med at nå målene for undervisningen uden faglig sparring.

Nye love skal evalueres

Regeringen har også aftalt med KL, at de sammen skal overveje fremtidige ændringer af uddannelsesbog og uddannelsesplan blandt andet set i lyset af, at der nu er indført elevplaner i folkeskolen. De skal blandt andet vurdere, hvordan den fremtidige organisering af arbejdet med uddannelsesbog og uddannelsesplan kan gøres så enkel som mulig.

Regeringen og KL er også enige om, at en række nye love skal evalueres: nationale test, de skriftlige elevplaner og kvalitetsrapporterne.

"Tidspunktet for evaluering aftales nærmere mellem regeringen og KL", hedder det i økonomiaftalen for 2008.

Nye investeringer i folkeskoler

I 2008 afsættes der 14 milliarder kroner til vedligehold, kvalitetsløft og nybyggeri af blandt andet folkeskoler. Herudover får kommunerne over de næste tre år lov til at bruge to milliarder kroner årligt fra deres deponerede overskudslikviditet. Der er desuden mulighed for en særskilt låneadgang på 800 millioner kroner til blandt andet folkeskoler for kommuner, der ikke har frigiven overskudslikviditet.