Skoleledere på Bornholm undrer sig over regeringens “fiduspræmie”

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) får ingen opbakning fra skolelederne på Bornholm til den særlige belønning på 500 millioner kroner til landets skoler for løft af svage elever. Skolelederne på Bornholm har derimod udsendt en pressemeddelelse, hvor udspillet kritiseres:

Skolerne er udvalgt, fordi de set overde sidste tre år har haft en høj andel af elever, der forlader 9.klasse med et svagt fagligt niveau i dansk og matematik (forståetsom andelen af elever, der ikke opnår mindst 4 i dansk og matematiki 9.-klasseprøverne).

•
Skolerne vil kunne opnå en præmie på i størrelsesordenen 1,4 mio.kr. årligt, hvis de formår at reducere andelen af fagligt svageelever med 5 procentpoint i puljens første år, 10 procentpoint ipuljens andet år og 15 procentpoint i puljens tredje år. Dvs.skolerne skal over en treårig periode sænke andelen af fagligtsvage elever med 15 procentpoint.
•
Skolerne kan få udbetalt præmien første gang i sommeren 2018, nårresultatet af 9.-klasseprøverne foreligger.
•
For at understøtte skolerne i at gennemføre et fagligt løftigangsætter undervisningsministeren et program for løft af defagligt svageste elever, hvorigennem Undervisningsministeriet kanbistå med vejledning og forskellige pædagogiske redskaber. Som ledi programmet etableres et partnerskab med de centrale interessenterpå folkeskoleområdet.
•
De udvalgte skoler bliver tilbudt at deltage i indsatsen, og denenkelte skole skal aktivt acceptere tilbuddet for at deltage.

Kilde: uvm.dk

"Det blev af stats- og undervisningsministeren præsenteret som et 'nybrud, der skal øge motivationen og incitamentet på skolerne', men der er lidt fiduspræmie og kvik-fix over det", skriver formand for skolelederforeningen på Bornholm, Andreas Grosbøll i pressemeddelelsen.

Lærer udlover præmie til Løkke

Han mener, at det kræver en længere, koordineret indsats, før man kan se resultater i relation til at flytte de fagligt svageste elever.

"Derfor havde jeg hellere set, at midlerne kom ud for at kvalificere indsatsen her og nu", siger Andreas Grosbøll, der er skoleleder på Rønneskolen.

Slut med matrikelskoler på Bornholm

Regeringen har afsat de 500 millioner kroner til en ekstra indsats over for de elever, der har størst vanskelligheder ved at afslutte folkeskolens afgangsprøve med karakteren 4 i dansk og matematik. Midlerne er øremærket til de 120 skoler, der vurderes at lægge lavest på landsplan.

Indsats koster penge nu

Andreas Grosbøll fremhæver, at en del af den øgede indsats knytter sig til at kunne prioritere holddeling og lignende indsatser for en gruppe elever. Men det kræver, at der ansættes mere personale her og nu, og det har skolerne ikke råd til.

"Havde vi resurser ude på skolerne, så var vi allerede i gang", siger Andreas Grosbøll. "Vi puger jo ikke pengene på skolerne. Har vi frie midler, så bruges de til at øge kvaliteten af undervisningen, så det er lidt som at friste en sulten mand med en pølse, som man holder lidt for højt".

Skoleledernes formand på Bornholm understreger, at han er glad for at der afsættes flere midler til folkeskolen, men han så hellere, at der kom nogle flere penge ud at arbejde her og nu:

"Man har sat en stor reformbevægelse i gang i folkeskolen, men ved de sidste finanslovsaftaler, er pengene tilgået de frie og private skoler".

Han gør opmærksom på, at det ville være relevant at få tilført resurser, hvor de socioøkonomiske måltal viser, at der er større behov.

"Eksempelvis ved vi jo, at der på Bornholm er mange børn med forskelligartede problemer. Det kan vi godt mærke på øens folkeskoler, siger Andreas Grosbøll.

KL's blad Danske Kommuner har lavet en undersøgelse, der viser, at et flertal af skolelederne på de 120 udvalgte skoler ikke mener, at uddelingen af midler til at løfte de svage elever efterfølgende bør udloddes som præmier for at hæve karakterniveauet. Også formanden for danske skoleledere Claus Hjortdal har i Politiken kaldt udspillet for "kortsigtet".