Sammenlagte skoler får ofte et fælles navn, ledelses- og undervisningsstrukturer harmoniseres på tværs af matriklerne, og møder og sociale arrangementer omfatter skolens samlede personale. Derfor indrettes der måske et lærerværelse med plads til alle på en af matriklerne.
Målet er at skabe én samlet skole, men det er typisk noget, som kun skoleledelsen insisterer på, fordi de finder tanken besnærende. Samtidig reducerer det kompleksiteten i deres eget arbejde, og derfor giver det mening for dem. En fælles kultur er derimod ikke nødvendigvis vigtig og meningsfuld for den enkelte medarbejder. De har et mere lokalt udsyn og kan ikke se, hvorfor de skal have en kultur tilfælles med kolleger, de ikke behøver kende.
Det konkluderer Marcus Henningsen i sit speciale, hvor han ser på organisering i folkeskolen i lyset af ændringer i skolestrukturen. Han læser cand.merc. på Copenhagen Business School, CBS, og har fokus på personaleledelse og organisation i sine studier.
"Jeg er ikke gået efter at undersøge, om skoleledere og lærere har forskelligt syn på, hvordan sammenlagte skoler kommer videre. At det er tilfældet, stod først klart for mig, da jeg gik mine interviewudskrifter igennem", siger Marcus Henningsen, der har besøgt sammenlagte skoler i henholdsvis Vordingborg, Brøndby og Helsingør Kommuner.
Unødvendigt, at alle lærere tænker ens
Siden 2003 og især efter kommunalreformen i 2007 er antallet af folkeskoler i Danmark faldet drastisk. Det viser Folkeskolens årlige undersøgelser af nedlæggelser og sammenlægninger af skoler, som Marcus Henningsen har taget udgangspunkt i. Især de senere år er det blevet populært at lægge skoler sammen og lade undervisningen fortsætte på de oprindelige matrikler.
Hver femte skole er væk til sommer
Firkantet sagt er det unødvendigt, at lærere tænker ens, mener han og drager en sammenligning til McDonald's, der gør meget ud af at skabe en fælles og synlig identitet. Derfor er restauranterne ens, arbejdsgangene er lagt fast, og der er en manual for, hvordan medarbejderne skal tiltale kunderne.
"Når man sidder øverst og kan overskue hele organisationen, er det naturligt, at man tænker skolen som en helhed, og så giver det god mening at harmonisere og ensrette. Men det bygger på en misforstået opfattelse af, hvad der skal til for at få en organisation til at fungere", siger Marcus Henningsen.
"Kunderne hos McDonald's har det samme behov: De er sultne. I lærergerningen er der tradition for metodefrihed, fordi eleverne er forskellige, og ingen skoleledere kan overskue 130 medarbejdere, når deres daglige liv udspiller sig på tre-fire matrikler".
Psykologien som medspiller i skolesammenlægninger
Lærerne står med de konkrete problemer
I sit speciale slår Marcus Henningsen til lyd for, at skolelederens vigtigste opgave på sammenbragte skoler er at stå for en meningsskabende proces for lærerne. Første skridt er at sørge for, at blandt andet it-systemer og renoveringer er på plads, når den nye skole åbner.
"Hvis skolelederen kan mindske frustrationerne over, at lavpraktiske ting ikke fungerer, kommer han et stykke ad vejen i forhold til at håndtere modstanden blandt de lærere, som synes, at sammenlægningen er en dårlig ide", siger Marcus Henningsen.
Mens politikere, embedsmænd og skoleledere opnår en økonomisk gevinst ved sammenlægningen - skolelederens udbytte består typisk af et større økonomisk råderum - står lærerne med de konkrete problemer.
Skolesammenlægninger handler alene om økonomi
"Først har de levet med frygten for at blive fyret. Dernæst har nogle måttet flytte skole, og alle står nu med flere elever i klasserne og skal skabe samarbejdsrelationer med både nye elever og nye kolleger. Derfor har de svært ved at se en mening med sammenlægningen ud fra en didaktisk og pædagogisk synsvinkel".
Vigtigt at sætte faglig sparring i værk
Marcus Henningsen har ikke en gylden løsning på, hvordan skoleledere fra sammenbragte skoler bærer sig ad med at skabe mening for lærerne. Løsningen skal findes lokalt i forhold til gruppen af medarbejdere, men han anbefaler, at ledelsen bruge resurser på at strukturere møder og skemaer, så det giver mindst muligt bøvl for lærerne. Desuden giver det mening, at ledelsen sørger for, at lærerne kan sparre med hinanden på tværs af matriklerne.
"På Svend Gønge-Skolen i Vordingborg Kommune har de gjort det smarte, at lærerne i den lille afdeling i Bårse ikke kun underviser her, men også kommer ind på den store afdeling i Lundby, så de får et fagligt fællesskab med de andre indskolingslærere", siger Marcus Henningsen.
Skoleledere og lærere på sammenbragte skoler har modsatrettede behov
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.