Skoleledere: Meritlærere mangler pædagogisk ballast

Evalueringsinstituttet har spurgt et stort antal skoleledere, der har meritlærere på skolen. 62 procent mener, at meritlærerne har lige så gode pædagogiske forudsætninger som lærere fra den ordinære læreruddannelse. Evalueringsgruppen har også gennemført kvalitative interview med otte skoleledere, som har meritlærere ansat. De peger på en række områder, hvor meritlærerne ofte har problemer. Det handler især om forældresamarbejdet, men også om samarbejdet med kollegerne. Ifølge skolelederne har meritlærerne ofte en lidt for bedrevidende attitude over for kollegerne, formentlig på grund af deres baggrund, alder og modenhed. Flere af skolelederne har også oplevet, at meritlærerne havde svært ved at finde det rigtige faglige niveau i undervisningen, og at de ikke har en tilstrækkelig pædagogisk ballast at trække på, når de har problemer med en elev. Det kan for eksempel betyde, at de hurtigere end andre lærere henviser en elev til psykolog.

Blandt meritlærerne selv mener en tredjedel, at deres pædagogiske kvalifikationer er højere end andre nyuddannede læreres. En fjerdedel af dem mener også, at de fagdidaktisk er bedre klædt på end dimittender fra den fire-årige uddannelse, men det er hverken seminarierektorer eller skoleledere enige med dem i. En tredjedel af skolelederne mener, at deres fagdidaktiske kompetencer er ringere. Næsten halvdelen af de nyuddannede meritlærere mener, at deres faglige kvalifikationer er højere end andre nyuddannedes. Heller ikke her er skolelederne enige. Kun 11 procent mener, at meritlærerne med deres baggrund fra andre uddannelser har bedre faglige kvalifikationer end lærerne fra den fire-årige læreruddannelse.