Skoleledere: Linjer og hold motiverer de ældste elever og gør dem dygtigere

I 2011 anbefalede formandsskabet for det tidligere Skolerådet, at skolerne lavede forsøg med blandt andet udskolingslinjer. Det har politikerne bag reformen af folkeskolen fulgt op med mere fleksible regler for holddannelse og ved at rykke valgfagene frem til 7. klasse.

Nu viser en undersøgelse at knap hver femte skole har linjer med særlig vægt på for eksempel naturfag, sprog eller idræt. I konkrete tal drejer det sig om 73 ud af 406 skoler i undersøgelsen, som Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, har foretaget blandt skolelederne på samtlige skoler med en udskolingsafdeling.

Lige så mange skoler organiserer udskolingseleverne i hold, som i modsætning til linjerne ikke varer et helt skoleår.

Stort set alle skoleledere fremhæver linjer som en god ide

Skolerne udbyder typisk tre til fem linjer, og næsten alle steder kan eleverne enten ønske en enkelt linje eller lave en prioriteret ønskeliste. Det sidste er klart mest udbredt, ligesom eleverne som regel kun kan få lov at skifte linje i særlige tilfælde.

Ifølge skolelederne er det en god ide at lave linjer for de ældste elever. 94 procent er enige eller overvejende enige i, at elevernes motivation generelt set er styrket, mens lidt færre, 83 procent, vurderer, at også elevernes faglige udbytte bliver bedre.

Det er særligt de fagligt stærke elever, som motiveres af linjerne, mens der ikke er forskel på udviklingen for fagligt stærke og fagligt svage elever, når det gælder det faglige udbytte. Skolelederne er også forholdsvis positive i deres vurdering af, om eleverne er blevet bedre til at vælge den ungdomsuddannelse, der passer dem bedst. Det mener to ud af tre skoleledere er tilfældet.

Til gengæld siger flertallet, at det er for tidligt at svare på, om linjerne er med til at sikre eleverne en bedre overgang til ungdomsuddannelserne, da linjeundervisning er et forholdsvis nyt fænomen.

Piger og drenge fordeles skævt

Der er også udfordringer ved at lave linjeopdelt undervisning. Ifølge to ud af tre skoleledere har vennerne stor indflydelse på linjevalget, mens under halvdelen oplever, at forældrene har stor indflydelse.

Dertil kommer, at der på fire ud af ti skoler opstår en utilsigtet skæv fordeling af piger og drenge på linjerne, og på næsten lige så mange skoler vælger de fagligt svage elever at gå på den samme linje, selv om linjerne ikke er niveaudelte.

Eva har spurgt de skoler, som ikke arbejder med linjer, hvorfor de ikke gør det. Her peger halvdelen på, at de har en velfungerende udskoling, mens to ud af tre synes, at andre tiltag var mere brugbare. Kun seks procent peger på, at de ikke har de rette lærerresurser.

Skoler har hold i mere end halvdelen af undervisningstiden

Når det gælder undervisning i hold, fokuserer Eva på skoler, som arbejder med hold i mere end 25 procent af den samlede undervisningstid.

Ingen grænser for pædagogisk fonderet holddeling

Ifølge undersøgelsen drejer det sig om 17 procent af skolerne. Men omfanget varerier meget. Hver fjerde af skolerne har således holdundervisning i mere end halvdelen af undervisningstiden.

Også her er næsten alle skoleledere enige om, at holdundervisningen både styrker elevernes motivation og faglige udbytte. Faktisk ser det ud til, at holdundervisningen i højere grad styrker elevernes faglige udbytte end på skoler med linjer. Mens 83 procent af skolelederne på linjeskoler vurderer, at elevernes faglige udbytte bliver bedre, så drejer det sig om hele 98 procent af deres kolleger på skoler med holdundervisning.

Også skolelederne på skoler med holdundervisning mener, at det hjælper eleverne til at vælge den rette ungdomsuddannelse.

Der ligger en skjult niveaudeling i linjer og holdundervisning

Eva gør opmærksom på, at det kun er skoleledernes vurdering af elevernes udbytte, der kommer til udtryk i undersøgelsen. Eva har altså spurgt dem, der er ansvarlige for skolens måde at organisere undervisningen på.

I DLF ser man mere kritisk på linjer og holdundervisning.

"Vi har ikke noget imod, at skolerne øger valgmulighederne for eleverne, men der ligger en skjult niveaudeling i opdelingen i linjer og hold. Du kan godt føle dig veltilpas og synes, at du er god til at stave, men hvis det skyldes, at det går skidt for de andre på holdet, dur det ikke", siger konsulent Jørn Højer-Pedersen fra kontoret for uddannelsespolitik i DLF.

I går hørte han professor Niels Egelund sige om Pisa-undersøgelserne, at de tydelige fremskridt, der er sket mellem indsatsen og elevernes udbytte, er i de lande, hvor man har afskaffet den niveaudelte skole.

"Hvis vi er parate til at gå en anden vej ved at give eleverne indflydelse på egne tilbud, er det et skridt i den forkerte retning", siger Jørn Højer-Pedersen.

Eleverne bliver ikke udfordret på deres uddannelsesvalg

Man lader som om, at eleverne har et reelt valg, men det har de ikke, mener Jørn Højer-Pedersen, der peger på, at linjer med sprog og naturfag appellerer til elever, som vil i gymnasiet, mens andre linjer har et mere håndværksmæssigt præg. Derfor bliver eleverne ikke udfordret på deres valg af uddannelse.

"Alle, der møder håndværksmæssige udfordringer, får en forståelse af, at det ikke er en blindgyde at gå den vej efter folkeskolen, og nogle opdager, at det er en reel mulighed for dem at blive håndværker. Eleverne får heller ikke kendskab til de kammerater, der kommer med en anden baggrund, når skolerne anviser dem til gymnasierettede linjer", siger han.

Samtidig kan elever, som er fagligt udfordret, være nødt til at vælge et fag som idræt for at undgå kvantefysik. Også selv om de slet ikke har lyst til idræt.

"Et valg på baggrund af et fravalg af andre linjer gør eleven mindre motiveret, og netop motivation er noget at det vigtigste i forhold til at få udbytte af undervisningen", siger Jørn Højer-Petersen.

Du kan læse hele rapporten fra Eva via linket til højre.