Skoleledere: Ildspåsætterne går ikke specielt efter skoler

"Værebroparken er et meget velfungerende og fredeligt område, hvor der er et godt netværk mellem institutioner og beboere. Og der har ikke været optræk til lokale konflikter, men der går rygter om, at der har været SMS-kæder i gang, og at nogen har fået besked på at holde sig stand by", siger skoleleder Jakob Kaufmann, Værebro Skole i Gladsaxe Kommune .

Torsdag aften blev der sat ild på en fløj af skolen, der i løbet af få timer udbrændte totalt. Fløjen husede samtlige klassetrin, men ved at inddrage SFO, skolebibliotek og faglokaler kan alle elever være i de bygninger, der er tilbage.

"Vi kom fint igennem en stor ombygning for trekvart år siden. Derfor tror jeg, at vi er godt rustede til at klare strabadserne ved igen at skulle rykke rundt, også selvom det måske tager et år, før forholdene er helt i orden", siger Jakob Kaufmann.

Lettere at bære

Tillidsrepræsentant Lisbet Zawadski har brugt meget tid på at overveje, om nogen af eleverne kunne være involveret, men hun er nået frem til, at det ikke kan være tilfældet.

"Jeg er sikker på, at det er nogen udefra. Det gør det lettere at bære, men alligevel skal situationen tales igennem i de enkelte klasser, og der er nogle reaktioner, der skal klares. Der er helt sikkert nogle af mine kolleger, der er voldsomt påvirkede af det her", siger hun.

Tingbjerg Skole på Brønshøj mistede natten til søndag lærerværelse og administrative kontorer, men skoleleder Joy Frimann Hansen er sikker på, at de, der har sat ild på, ikke går på skolen.

"Vores elever er glade for skolen, og når man ser det i sammenhæng med de mange andre påsatte brænde i København og ud over landet, er der ikke noget, der tyder på at man specielt har været interesseret i at ramme vores skole."

Problemet er ikke skolerne

Socialrådgiver Tine Bryld har i DR Nyhederne sagt, at når mange skoler bliver blevet ramt af ildspåsættelser er forklaringen, at det er i skolen, mange af de unge nydanskere lider deres første store nederlag, og at de derfor går efter at ramme skolerne, når der skal være ballade.

Joy Frimann Hansen er uenig.

"De unges adfærd skal ses i sammenhæng med hele integrationen og ikke specielt i sammenhæng med, hvad de har oplevet under deres skolegang. Jeg tror, at de i denne omgang sætter ild på skoler, fordi containerbrande ikke længere tiltrækker opmærksomhed. Det gør skolebrande", siger skolelederen.

Joy Frimann Hansen nævner flere forhold, der kan få ildspåsættere til at få øje på skoler: Det er offentlige bygninger, det påvirker mange mennesker, når skoler ikke kan bruges, og skoler er forholdsvis lette at komme i nærheden af, uden at det bliver opdaget.