Anton Duus blev sidste år udnævnt som leder af Nordals Skolen, der en sammenlægning af Nordborg og Havnbjerg Skoler i Sønderborg Kommune. Nordals Skolen åbnede i august i år, men allerede nu har Anton Duus valgt at sige stop. I følge JydskeVestkysten skyldes den 61-årige leders opsigelse folkeskolereformen.
"Det er en meget omfattende reform. Jeg synes, det er bedst, at den, der skal sætte den i gang, ikke risikerer at skulle stoppe midt i processen" siger Anton Duus.
Skolechef: En uhensigtsmæssig tendens At stillingen som leder af Nordals Skolen nu bliver ledig, betyder at der for ottende gang på cirka et halvt år skal opslås en stilling som skoleleder i Sønderborg Kommune. I øjeblikket er lederstillinger på Sønderskov-Skolen og Hørup Skole slået op, mens stillingen som leder på Augustenborg Skole slås op i nær fremtid.
Skolechef i Sønderborg Kommune Erling Andresen erkender over for Jydske Vestkysten, at situationen selvfølgelig ikke er hensigtsmæssig.
"Det er godt med en vis kontinuitet, når man skal i gang med så store ændringer. Men vi prøver at håndtere det så godt som muligt. Heldigvis har vi mange dygtige ledere at trække på", siger han.
Skoleledere i Sønderborg siger op på stribe
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.