Regeringen besluttede i går sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance at udvide skolelederens ledelsesrum. Loven betyder, at hans konkrete beslutninger om skolens elever ikke kan behandles af kommunalbestyrelsen, medmindre de har betydning ud over den enkelte skole.
Skolelederen kan for eksempel fremme god orden i skolen ved at overflytte en elev til en anden skole uden at inddrage politikerne, og uden at forældre og elev nødvendigvis er enige i beslutningen.
Aldrig mere en Hellebæk-sag
Baggrunden for loven er den såkaldte Hellebæk-sag, hvor byrådet i Helsingør underkendte en skoleleder, som havde bortvist en 11-årig dreng, fordi han havde udtalt sig nedværdigende og krænkende over for en lærer ved at kalde ham 'pedo' på arto.dk. Politikerne mente, det var nok, at drengen skiftede klasse.
Den beslutning var undervisningsminister Bertel Haarder ikke tilfreds med.
"Da jeg hørte, at Helsingør kommunalbestyrelse havde blandet sig i skolelederens beslutning, var jeg ude med det samme og bakkede lederen op, og nu går vi så langt, vi kan, med en lovændring for at sikre skoleledernes ledelsesrum", sagde han til folkeskolen.dk for et år siden.
Skolelederen kan dumpe en elev
Loven indebærer også, at skolelederen kan beslutte, at en elev springer et klassetrin over eller undervises på samme klassetrin i to år, hvis det er til elevens bedste. Igen uden at forældrene behøver være enige.
Landsforeningen Autisme frygter, at det kan få store konsekvenser for elever med udviklingsforstyrrelser, fordi de ofte tolkes forkert af skolemiljøet.
Også forældreorganisationen Skole og Samfund er bekymret. Organisation mener, at forældrenes og elevernes retssikkerhed bliver sat til side, men den frygt deler Bertel Haarder ikke. Han har tidligere sagt til folkeskolen.dk, at i 99 procent af tilfældene vil skolelederen og forældrene tale sig til rette.
"Men fremover bliver den sidste procent nødt til at lytte til sagkundskaben og argumentere for, hvorfor de ikke er enige. De kan ikke længere bare sige nej".
Også Skoleledernes formand, Anders Balle, er tilfreds med, at skolelederne får udvidet deres ledelsesrum.
Lovpligtige strategier mod mobning
Som en del af loven skal skolerne gøre endnu mere for at komme mobning til livs. Alle skoler skal nu indføre en antimobbestrategi.
Mange folkeskoler har allerede indført handlingsplaner mod mobning. Rundt omkring i landet ser man legepatruljer, som hjælper de mindste med at komme i gang med at lege, venskabsklasser, mobbebarometre og elevsamtaler, som alle har det formål at komme mobningen til livs.
Antimobbestrategienskal være en del af et værdiregelsæt for skolen. Et værdiregelsæt er retningslinjer for god adfærd på skolen og samtidig pejlemærker for, hvordan skolen opnår god trivsel og et godt undervisningsmiljø både psykisk og fysisk.
Det er op til skolen selv at udforme en antimobbestrategi og et værdiregelsæt, og det er kommunernes opgave at holde snor i skolerne. Indsatsen skal også gælde i fritidsundervisningen på skolen samt i SFO'en og andre skoleaktiviteter.
Intet krav om morgensang
Til gengæld kom Dansk Folkeparti ikke igennem med sit forslag om at gøre morgensang obligatorisk, så skolerne mindst to gange om ugen skulle samle eleverne til morgensang. Det var yderligere et krav, at der skulle synges på dansk. Dansk Folkeparti var ene om at stemme for, mens alle andre stemte imod.
Skoleledere får lov at flytte elever til andre skoler
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.