Skoleledere efter fire år: Kommunerne pålægger os flere og flere mål

2016: I slowmotion mod mere pædagogisk ledelse

Flere og flere skoler oplever, at de skal leve op til mål og krav, der ligger udover dem, der står i reformen. Kommunerne er nemlig i stigende grad begyndt selv at pålægge deres skoler krav og mål oven i de eksisterende mål fra politikerne på Christiansborg.

Det viser skoleledernes svar i én af de fem nye følgeforskningsrapporter, der undersøger, hvordan det går med reformen efter fire år.

Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret

Ifølge skolelederne er kommunerne især kommet på banen i forhold til at udforme mål eller krav til elevernes trivsel. I år svarer 40 procent af skolelederne, at deres kommune har indført mål eller krav til trivslen. I 2015 gjorde 24 procent det samme.

Der er også en lille stigning i kommuner, der har indført mål eller krav til elevernes faglige niveau. Her er stigningen 6 procentpoint.

Lederne leder ikke mere pædagogisk

En af intentionerne med reformen var, at skolelederne skal bedrive mere pædagogisk ledelse.

Ambitionen var derfor, at lederne i højere grad skulle til at diskutere pædagogiske metoder med lærerne. Det indebar ifølge politikerne, at lederne skulle blive bedre til at tage sig tid til at observere lærernes undervisning og give lærerne feedback.

Elever efter fire år: Skoledagen er den samme

Men det er imidlertid ikke sket:

"Vi finder, at generel pædagogisk ledelse er på samme niveau i 2018, som det har været siden 2011", fremgår det af rapporten.

Undersøgelsen viser nemlig, at der ikke er sket en udvikling i, hvor ofte lederne overværer undervisningen, giver lærerne feedback eller diskuterer undervisningspraksis.

Riisager: Skolelederen skal træde mere ind i rollen som pædagogisk leder

Mere uddannelse til lederne

Lederne svarer til gengæld, at de både har fået mere efteruddannelse, og at de i dag føler sig mere fagligt rustede til reformen, end de gjorde tilbage i løbet af reformens første år.

Siden 2011 er der sket en markant stigning i skoleledere, som er i gang med eller har fuldført en diplomuddannelse i ledelse. 86 procent af lederne har det i dag. Det er 19 procentpoint flere end i 2011.

Lærerne efter fire år: Vi tester og undervisningsdifferentierer mindre

Der er også sket mere end en fordobling af ledere, som har taget en masteruddannelse i ledelse, men her er der til gengæld tale om en meget mindre gruppe. 23 procent har i dag en masteruddannelse. I 2011 var det 10 procent af lederne.

Leder mere på baggrund af data

Skolelederne angiver også, at de i langt højere grad er begyndt at bruge data til at følge med i, hvordan skolen klarer sig i forhold til egne 'mål og værdier'.

Især analyser af elevernes karakterer er en viden, som lederne er begyndt at følge kraftigt med i. I dag svarer 8 ud af 10, at de bruger analyser af elevernes karakterer som et evaluerings- og opfølgningsredskab. I 2011 gjorde 57 procent det samme.

Nationale test efter tre reform-år: Fortsat ingen fremgang

Langt flere ledere bruger også data om deres elevernes videre færd i uddannelsessystemet. I 2011 anvendte lidt over halvdelen af skolelederne analyser af "elevernes efterfølgende deltagelse i ungdomsuddannelser". I dag bruger syv ud af ti sådanne analyser.