Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoleleder vil lave verdens bedste skole

Forældrene er bindeleddet, der får elevernes skolegang til at fungere. Sådan lyder skoleleder Anne Graahs rationale bag de fire årlige skole-hjem-samtaler på Ellebjerg Skole.

Foto: Lars Just
Tobias Lauritzen
Start debatten
1. april 2019, kl. 17:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Sædvanligvis foregår alt demokratisk, når der træffes beslutninger på Ellebjerg Skole i København. Skolen er en rettighedsskole, hvor eleverne bliver inddraget i beslutninger. Lærerværelset og ledelsen har altid tæt dialog om nye beslutninger og tiltag på skolen. Men for godt ét år siden traf skoleleder Anne Graah en beslutning egenhændigt.

Folkeskolen nr. 06 2019

»Vi måtte simpelthen afholde skole-hjem-samtale på den her måde. Ideen er fire skole-hjem-samtaler om året, som skal have forskelligt fokus. I løbet af årets fire samtaler vil man komme igennem forskellige fag og tale om elevens trivsel. Indgå faglige kontrakter, som der følges op på. Ved siden af møderne er der løbende kontakt mellem hjem og skole, primært via forældreintra«, lyder det fra Anne Graah.

Anne Graah arbejdede, før hun blev skoleleder på Ellebjerg Skole, som pædagogisk leder på en skole i Aarhus, Søndervangskolen, hvor man gjorde noget lignende, og det er der, ideen kommer fra.

»To ting er bærende for den her idé. Grundlæggende tror vi på og oplever, at jo mere forældre kommer på en skole, jo nemmere er det at få dem til at tage del i elevens skolegang. Med fire skole-hjem-samtaler om året får vi et større fremmøde og en tættere og bedre forældrekontakt. Samtidig er den bærende idé, at eleverne selv skal være aktive under samtalerne, så de får ejerskab over deres trivsel og læring og kan være med til at sætte nye mål for sig selv«, sider Anne Graah.

Elever tager styring til skole-hjem-samtaler

Når forældrene er med, bliver eleverne fastholdt

Hvis man vil fastholde elever, så de ikke skifter skole, eller deres læring ikke står i stampe, skal man samarbejde med forældrene. De er ifølge Anne Graah bindeleddet, der får elevernes skolegang til at fungere.

»Ikke alle forældre ser det som en selvfølgelighed at troppe op på skolen. Nogle familier på skolen oplever udfordringer i hverdagen«, fortæller skolelederen. »Men jo mere de kommer på skolen, jo nemmere er det at samarbejde. Det skal blive en vane at komme på skolen. Vi kan se, at det virker, for et større antal af forældrene møder op til samtalerne, efter at vi har indført det nye system«.

Noget af det, som friskolerne er rigtig gode til, og som folkeskolen kan lære af, er netop inddragelse af forældre, mener skolelederen.

»I en skole er man tre, der får det til at fungere: medarbejdere, forældre og elever. Hvis vi skal have elever, der trives og lærer, skal vi have forældrene med på holdet«, siger Anne Graah.

Og målet er da heller ikke uambitiøst.

»Jeg vil have, at børnene oplever, at de går i verdens bedste skole. Eleverne skal elske deres skole. Jo mere de indgår som en aktiv del af skolen, jo mere vil de det. Vi evaluerer stadig det hele. Fra gang til gang vil vi optimere og lytte til forældres og elevers feedback«.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoleleder vil lave verdens bedste skole

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS